Forslag får kritik for at forringe dyrevelfærden

Der tegner sig et flertal bag ny lov om naturtionalparker med mindre opsyn og uden tilskudsfodring.

Sagen om sultende kvæg i Mols Bjerge har givet regeringens lancering af de nye naturnationalparker modvind.

For er det god dyrevelfærd at tillade opsyn på bestandniveau fremfor individniveau, eller afholde sig fra tilskudsfodring i kolde eller tørre perioder?

Det er der delte meninger om, og det blev også en længere debat i Folketingssalen, da regeringen præsenterede lovforslaget tirsdag. Et lovforslag, der tegner sig et rødt flertal bag.

Bekymringerne er mange. Opsyn og fodring er én ting, noget andet er den ekstra indhegning, der kan gøre livet mere besværligt for folk, der gerne vil bruge naturen. Det fremgår af høringssvar, som en række friluftorganisationer har indgivet.

Miljøminister Lea Wermelin (S) lod forstå, at der bliver rig mulighed for naturoplevelser i parkerne, hvorefter hun understregede:

»Vi kommer ikke til at gå på kompromis med dyrevelfærden«.

Fin idé, ringe indhold

Lovforslaget er klappet af med støttepartierne, der bakker op om at give naturen plads til at udvikle sig på egne præmisser.

På den anden side står en kritisk opposition, hvor bl.a. Venstre stiller sig undrende over for især det dyrevelfærdsmæssige.

»En ting er konceptet. Det er en fin idé med naturnationalparker. Noget andet er det indholdsmæssige«, startede miljøordfører Jacob Jensen og fortsatte:

»At tilsynet nu skal ske ud fra bestandsniveau og ikke ud fra det enkelte individs tilstand, kan vi ikke bakke op omkring. Der må gælde de samme regler i naturnationalparkerne, som der gør uden for«.

Ordføreren nævnte i den sammenhæng sagen fra Mols Bjerge som et trist eksempel på manglende opsyn.

Her blev det fra forslagsstillernes side understreget, at Mols Bjerge ikke er en naturnationalpark, og at der er sket fejl i den sag.

Kraftig forringelse

Hos Dyrenes Beskyttelse er man yderst kritiske over for regeringens lovforslag.

Her reagerede man efter debatten i Folketingssalen på det, direktør Britta Riis i en pressemeddelelse kalder en ’kraftig forringelse af dyrevelfærden i parkerne’, hvor hun fortsætter:

»Egentlig er det uforståeligt, at nogle politikere vil stå faddere til at lovfæste undtagelser for dyrevelfærd«.

Hos SF står Rasmus Nordqvist helt på mål for lovforslaget om de nye naturnationalparker.

»Det handler om at give naturen forrang, og det kræver nogle ændringer. Noget skal ændres, hvis vi reelt vil sikre mere natur og styrke biodiversiteten«, sagde ordføreren.

Et vendepunkt

Også Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov, der også er tidligere fødevareminister, er begejstret over lovforslaget.

»Det bliver et vendepunkt i dansk naturpolitik«, sagde hun og satte ord på de dyrevelfærdsmæssige bekymringer:

»Dyrene skal have et tørt leje, ly og læ, foder og vand, og de skal forstyrres mindst muligt. Hvis det viser sig, at dyrene ikke kan få foder nok, fordi der er tørke eller frost, så må nogle af dem tages ud, så resten har et acceptabelt fødeniveau«.

Hun uddybede, at man i efteråret skal vurdere, om der er føde nok, men at der også kan opstå akutte situationer, hvor kan blive taget ud. »Men der skal ikke tilskudsfodres«, lød det.

Faktaboks

Lov om naturnationalparker

  • Regeringen og støttepartierne har i december afsat 888 mio. kr. til 15 naturnationalparker, hvoraf fem er aftalt.
  • Der skal laves en ny lov, fordi forvaltningen i naturnationalparkerne bliver anderledes end på andre statslige arealer.
  • Især ændring i krav til tilsyn og fodring af de store planteædere, der skal sættes ud, er genstand for stor debat.
  • Loven ventes vedtaget 3. juni.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle