Af Anker Jacobsen, kemi ing., dir. i Ammongas
Landmænd og biogasproducenter, der ikke har jord nok efter de nye fosfor-regler, og som har svært ved at finde nærliggende afsætning, overvejer måske i øjeblikket en form for separation.
Disse kan med fordel være opmærksomme på, at ved en separation fordeler fosfor sig med ca. 40 pct. i den tynde del, og ca. 60 pct. i den tykke.
Den umiddelbare tanke vil så være, at få transporteret den tykke del længere væk. Det er imidlertid både bekosteligt og uheldigt, da denne del er vigtig for opretholdelse af et godt og sundt muldlag (også i konventionelt landbrug).
Tilsætter man imidlertid noget kalk til den tynde del (f.eks som en opslæmning af melkalk eller pulveriseret brændt kalk) vil fosforen i væsken fælde ud som et fint pulver af kalciumfosfat, der vil have tendens til at bundfælde.
Alt afhængig af den tynde fraktions beskaffenhed (oprindelse og separationsmetode), kan denne koncentrerede fosfor-fraktion så fjernes som bundfald eller bortfiltreres. Herefter kan den nu fosfor-frie væske udbringes, som den er, eller udbringes efter tilbageblanding i den tykke del.
Hvis en ca. 40 pct. fosfor-fjernelse dækker behovet, så er øvelsens resultat, at den tykke del stadig kommer ud på den lokale jord, og at den del, der skal transporteres længere væk, er blevet langt mindre i volumen.
På den lidt længere bane kan vi så håbe, at Foulum m. v. får udviklet en effektiv foder-forbehandlingsproces (pH 4-5, 40-50 grader og rette grad af findeling), der på under en time (eller mere ved lavere temperatur) kan få kornets eget fytase til effektivt at få foderets fosfor frigivet fra dens fytinbinding, så det havner i grisen og ikke i gyllen.
