Den britiske journalist og klimaaktivist George Monbiot hyldede forleden i en klumme i The Guardian et fremtidsperspektiv med ’landbrugsfri mad’. Han ser med stor begejstring på muligheden for, at eksempelvis syntetisk proteinrigt madpulver lavet i tanke på en fabrik ved hjælp af bakterier, vand og ren energi kan blive en væsentlig bestanddel i vores mad og dermed bidrage til fortrænge den nuværende og meget mere miljøbelastende og pladskrævende produktion af særligt foderafgrøder og husdyr.
I september sidste år kom den amerikanske tænketank RethinkX med tilsvarende forudsigelser om, at den globale fødevareproduktion snart vil blive omvæltet, og at kød- og mælkeproduktion, som vi kender det, nærmest vil blive udraderet af konkurrencen fra plantebaserede og dyrkede proteiner allerede i dette årti.
Monbiot sætter tingene på spidsen, og RethinkX er formentlig urealistiske omkring såvel potentialet som hastigheden i omstillingen til dyrkede proteiner. Men der er ingen tvivl om, at vi i de kommende årtier vil se store omvæltninger i den globale fødevareefterspørgsel og -produktion, og at dyrkede proteiner samt plantebaserede varianter af kød- og mejeri-varer vil tage en langt større markedsandel.
Set i et klimaperspektiv er dette en positiv udvikling, som Danmark bør støtte og blive en del af. Danske landbrugsaktører bør overveje deres rolle og position i et fremtidigt globalt marked, hvor fødevarernes klimaaftryk og arealanvendelse bliver afgørende konkurrenceparametre, og hvor råvarerne ikke nødvendigvis er produceret på en mark eller i en stald.
I dag anvendes op mod 30 procent af klodens samlede landarealer til græsning og produktion af foderafgrøder til husdyr. Det svarer til et areal som Nord- og Sydamerika tilsammen – alene for at tilfredsstille verdens hunger efter kød og mejerivarer. Til sammenligning anvendes knap 10 procent af klodens landareal til produktion af planteafgrøder til menneskeføde. Den balance skal ændres, da vi har behov for markant mere skov og natur på kloden til at optage CO2 og samtidig skal mætte en stigende og rigere verdensbefolkning.
Fremtidens landbrug skal fylde meget mindre og mætte mange flere. For at få udviklingen til at hænge sammen miljømæssigt, økonomisk og socialt skal vi allerede nu i gang med at tænke i helt nye scenarier for udviklingen af dansk og europæisk fødevareproduktion og –forbrug.
Set i et globalt perspektiv kan vi forvente stigende efterspørgsel på kød og mælk i en rum tid endnu, og der vil det uden tvivl være en vigtig berettigelse og konkurrencefordel for de danske husdyrproducenter at kunne dokumentere, at vi kan producere med lavest klimaaftryk, også når vi inkluderer arealanvendelsen. Men samtidig bør landbruget og fødevareindustrien omfavne og understøtte udviklingen i retning af mere planterig diæt og finde sin rolle i forhold til de nye højteknologiske alternativer til de fødevarer, vi kender i dag. Ellers risikerer vi, at den del af omstillingen, som måske i sidste ende bliver nøglen til fremtidens klimavenlige fødevarer, løber uden om Danmark.
Begrebet ’landbrugsfri mad’ vil nok fremkalde hovedrysten blandt de fleste læsere af denne avis, men ’landbrugseffektiv mad’, forstået som flest mulige kalorier på mindst mulig plads og mindst mulig belastning af økosystemet, bør være en central del af visionerne og de kommende års indsats for et klimaneutralt dansk landbrug.
