»Du kører for stærkt!«
Det er mig, der taler. For en enkelt gangs skyld har jeg overladt rattet til min kloge kone. Jeg har det ikke godt med at lade hende køre – ikke fordi hun kører dårligt – jeg har det bare bedst, når det er mig, der styrer.
Og så kører hun altså lige nu 90 der, hvor man må køre 70.
»Det er den slags, der giver klip i kørekortet«, fortsætter jeg ildevarslende og vist nok ikke helt i overensstemmelse med sandheden.
Efter at jeg er blevet lidt ældre og måske især efter, at jeg ikke længere kører vejene tynde i hele landet, er jeg blevet en meget lovlydig bilist.
»Det tager ikke ret meget længere tid at overholde fartgrænserne end at overtræde dem«, forklarer jeg i et af de foredrag, jeg så gerne holder, men som der desværre kun er meget få, der gider at lytte til.
»Hvem af os to har måske fået flest fartbøder?« spørger min kloge kone som svar på min advarsel.
Lige der rører hun ved et blødt punkt. Med sin en eneste fartbøde nogensinde i hele sit liv ligger hun ret klart under mig, som har fået – det kan jeg ikke lige huske – antal fartbøder.
»Men det har jo ingenting med sagen at gøre«, svarer jeg en lille smule for hidsigt.
Hun smiler bare og sætter farten ned til der står 77 kilometer i timen på speedometret.
»Det er stadig for hurtigt«, siger jeg og banker på skærmen, hvor farten står.
»Du har selv lært mig, at speedometret viser 4 km/t for meget, og at de første 3 km/t ikke bliver regnet med ved en måling«, siger hun sukkersødt, og jeg kan simpelthen ikke finde noget at svare, så jeg kigger surt ud ad sideruden.
Det er et par dage senere, at der dukker en mail op i inboxen. I den står, at jeg snart vil få en gammel fartbøde. Den er udskudt, fordi der har været usikkerhed, om jeg personligt eller mit firma skulle betale.
Bøden kommer dagen efter, og jeg skynder mig at gå ind på bilaget med billedet af bilen og den person, der har ført bilen. Jeg vil ikke sige, at jeg håber, at billedet forestiller min kone – men det er tæt på...
Billedet er meget tydeligt, og det forestiller ikke min kone, der kører mindst 93 kilometer i timen der, hvor man må kører 80.
»Det er sikkert, fordi vi skulle op til din mor, og så har du skyndet på mig hele vejen«, siger jeg tvært, da jeg er nødt til at vise hende billedet.
Hun griner bare og viser mig, at billedet er taget et helt andet sted end på vej op til min svigermor.
Jeg tjekker lige, hvornår bøden skal betales. Datoen står med flammeskrift: Den skal betales på min fødselsdag!
