Ifølge Danmarks Statistik er landbrugets gæld i øjeblikket på 359 mia. kr., og senest har den udskudte skat været omtalt i medierne som en gældspost på ca. 90 mia. kr., der tynger vores erhverv yderligere.
Lad mig slå fast med det samme: Udskudt skat er ikke det samme som gæld. Gæld er bl.a. kendetegnet ved, at man har en klar aftale om renter og afviklingsforløb med en kreditor - udskudt skat trækker ikke renter, og det er ikke sikkert, at det forfalder til betaling. Det afhænger f.eks. af, hvordan aktiverne bliver værdifastsat, og ofte kan den udskudte skat føres videre ved et ejerskifte.
Hvad så med de 359 mia. kr., er det et fair billede af landbrugets gæld? Nej, for dette tal indeholder også al den gæld, som er placeret i aktiver som f.eks. vindmøller og ejendomme. Trækker vi den gæld fra, er vi nede på ca. 345 mia. kr.
Statistik er ligesom en bikini - den viser meget men skjuler det væsentligste
Derudover inkluderer de 359 mia. kr. også den gæld, som hobby- og deltidslandmændene ligger inde med. Da denne gruppe får deres primære indkomst uden for landbruget, betyder det, at deres gæld i høj grad forrentes af indkomst uden for landbruget. Deres gæld på 125 mia. bør derfor heller ikke regnes med i de 359 mia.
Dermed er vi nede på, at den samlede gæld for de såkaldte produktionslandmænd er på 220 mia. kr., som altså er den gæld, som landbrugsproduktionen skal forrente. Det er immervæk mere end en halvering af gældsposten set i forhold til 359 mia. kr. plus de 90 mia. kr. fra udskudt skat. I den forbindelse er det værd at bemærke, at produktionslandmændene står for 80 procent af den samlede landbrugsproduktion.
Selv om vores erhverv altså ikke har så stor gæld, som nogen tror, skal vi alligevel kigge os selv i øjnene og erkende tingenes tilstand. Fordeler man de 220 mia. på de ca. 12.000 danske produktionslandbrug, svarer det til, at hvert landbrug i gennemsnit skylder ca. 18 mio. væk. For at kunne betale disse penge tilbage kræver det mulighed for en fornuftig indtjening, der ligger højere end det, en del landmænd kan præstere i øjeblikket.
Sætter vi i disse krisetider det lidt længere lys på, er der imidlertid gode nyheder i sigte. Det drejer sig bl.a. om de hastigt voksende globale fødevaremarkeder i for eksempel Indien og Rusland. Mulighederne på disse markeder vil indlægsholderne på økonomikongressen, der holdes 6. december i Kolding, komme nærmere ind på.
