Gennem en årrække har min ven og jeg tilladt os at holde et par ugers ferie sidst på foråret, når urtehaven er tilsået, og sommerhuse endnu kan lejes til rimelig pris.
Årstiden byder næsten altid på fint vejr, særdeles da i dette forår. I år valgte vi Sydfyn. Vel ankommet får vi fat i en lokal avis for at se, hvad der foregår på egnen, gudstjenestetider og møder. I år nåede vi to meget forskellige kirkebesøg. Og en aften fik vi en stor oplevelse ved at deltage i et såkaldt "egnsmøde" på Ollerup Gymnastikhøjskole. En smuk skole fyldt op af en stor flok unge, som var en øjenlyst at betragte ved deres opvisning, både på gulv og udspring i bassinet.
Der er vidt til væggene i den skole, vi sad nogle hundreder over kaffen og nød elevernes korsang. Og selv sang vi med på vores dejlige sommersange, så taget var ved at løfte sig.
"Hyldene dufter i stuen ind", ja, hvor de dog dufter. En dag "gjorde" vi Ærø, tog færgen Fåborg-Søby og bus øen rundt. Cyklerne blev hjemme, da vi forinden havde forceret de fynske alper, 35 km i et stræk, det var til grænsen af min formåen. I både Ærøskøbing og Marstal gøs vi lidt ved mindetavlerne over alle de druknede søfolk både i krigs- og fredstid. Carsten Jensens bog om Marstal og dens indvånere står stadig i frisk erindring. I Marstal kirke har man mange skibsmodeller under loftet, og en sort reservedøbefont som udelukkende blev brugt til "uægte" børn.
Jo, det blev en rigtig ø-ferie for os i år. En formiddag tilbragte vi i Lyøs idyl. Men det var grundlovsdag, og vi havde set i avisen, at man i den anledning holdt fest og ø-dag på Avernakø. Vi havde ellers overvejet mødet i Svanninge bakker, nu tog vi i stedet færgen til denne naboø, hvor vi aldrig havde været.
Da vi gik i land og belavede os på en længere travetur, fik vi øje på den række traktorer med vogne, trappestiger og halmbundter på ladet, i dagens anledning var landmændene kørt ud for at tage mod øens gæster. Hvilken gestus, vi fik en lang tur rundt på Avernakø og Korsholm. Jeg anede ikke, at der er to øer forbundet med en smal dæmning. Vi passerede et par majtræer, høje master med Dannebrog i toppen og store nu visne blomsterkranse. De har jo hængt fra pinselørdag. Udsigten over det dybblå vand til Fyn og mange andre øer, hvor var det skønt. I det nyferniserede forsamlingshus bød man på grillstegt lam, kaffeborg og borgmestertale. Vi følte os meget velkomne.
I en god samtale med vores traktorpilot fik vi et lille indblik i småøernes vilkår, afhængig af tilflytning udefra og færgeforbindelsen som er øernes livsnerve. Skolebørn skal sejle i skole, pendlere ligeså på arbejde. På færgen faldt vi i snak med en fynsk fhv. bondekone, som også delte sæde med os på halmvognen. Fælles baggrund fornægter sig aldrig, man er straks på talefod om hjemlige driftsformer, afgrødernes tilstand osv.
Og det er spændende at komme tæt på det, som fra centralt hold kaldes "udkantsområder". For de fastboende er hjemegnen jo verdens navle.
