Går det egentlig godt eller skidt?

Hvad er meningen - tjener vi penge eller ej?

Regnskabsaflæggelsen er for landbruget, som for enhver anden virksomhed, den helt afgørende eksamen. Tallene skal man bruge til at styre sin egen bedrift - men de sender også et signal til leverandører, banker og omverdenen. Derfor er det også ganske afgørende, at man har klare regler for, hvordan tallene er udregnet. At opstille sådanne principper er ikke nogen helt enkel eksercits, som ovennævnte citater vist også tydeligt viser. Ændrede principper kan rent faktisk også ændre selve regnskabet ganske dramatisk, ikke sjældent med stor forvirring til følge.

Skejbys nye principper, hvor konjunkturudsving på lagre og besætninger kommer med på driftsresultatet, er utvivlsomt formelt korrekte - men spørgsmålet er, om det egentlig giver et retvisende billede. Alle regner med, at priserne på i hvert fald mælk og korn i 2008 i gennemsnit er højere end de var i 2007. Med Skejbys principper betyder det, at denne forventede prisstigning allerede er taget med i 2007-resultatet, da den har påvirket lagrene positivt. Og at 2008 - med de bedre priser - faktisk dermed bliver ringere end 2007, hvilket næppe stemmer overens med fornemmelsen hjemme på kontoret. Så måske er det smartest at offentliggøre resultater både før og efter konjunktur - og bruge resultatet før konjunktur som den egentlige rettesnor. Og som minimum må talmagerne i København og i Skejby se at blive enige.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle