Gødningsprisen på vej ned

Udsigt til billigere gødning, fordi naturgassen falder i pris. Sojaprisen stiger.

Naturgasprisen er i det seneste halve år faldet markant. Det betyder, at prisen på naturgas ligger på eller under niveauet fra sidste år. Det giver umiddelbart forventninger om, at prisen på gødning også falder. Vi ser også markedet flytte sig og har set en del handler med rene N-gødninger indgået i niveauet plus tre kr. i forhold til sidste år. Vi ser dog stadig NPK gødninger ligge 8 til12 kr. over sidste år.

Anbefalingen har fra AgroMarkets indtil videre været, at man skal vente med at handle. Med den seneste udvikling mener vi dog, at man skal overveje situationen to gange, inden man siger nej, hvis man får tilbudt N-gødninger til samme pris som sidste år. Gødninger med P og K vil være dyrere end sidste år. Et rimeligt bud vil være 7 til 10 kr. afhængigt af indhold.

Sojaskrå

Pristrenden på sojaskrå er på mellemlang og lang sigt stigende. Det har vi senest fået bekræftet med nye stigninger medio januar. Det betyder, at de kunder, som valgte at følge AgroMarkets råd 18. oktober 2006 om at disponere sojaskrå de næste 15 til 18 måneder, nu kan lune sig på de lave priser (130 til 140 kr.), som de har købt til. Den nuværende pris ligger omkring 165 kr. pr. 100 kg.

På kort sigt kan vi se en kortvarig korrektion af prisen i faldende retning, men vi forventer stadig på mellemlang og lang sigt at se nye prisstigninger. Så har man ikke disponeret hele 2007, kan den nærværende korrektion af prisen være en af de bedre muligheder for at få købt.

Foderkorn

Vi ser nu futuremarkedet prismæssigt falde tilbage. I AgroMarkets meldte vi allerede 1. december 2006 salgssignal ud på både møllehvede og foderhvede. Vi har nu to gange set prisen bekræfte en faldende udvikling og vil derfor - medmindre der kommer en helt anden udvikling - forvente fortsat prisfald.

Interessen blandt foderstoffirmaerne for at købe korn køler mere og mere af. Som kornsælger ser vi typisk priser i niveauet 92 til 94 kr. for 100 kg., men ser stadig prisudsving på op til 96 til 97 kr. på nogle partier. Foderstofferne forlanger nu omkring 100 kr. pr. 100 kg frit leveret hele læs.

Bygprisen har tidligere på sæsonen ligget fem kr. under hvedeprisen. Med den store interesse for maltbyg og de mængder, som der er gået dertil, ser vi nu prisen på foderbyg ligger tre til fem kr. over hvedeprisen.

Se selv priskurverne

På kan du som abonnent selv følge prisudviklingen og få daglige købs- og salgsanbefalinger, ligesom du hver onsdag modtager en opdatering pr. e-mail.

"Interessen blandt foderstoffirmaerne for at købe korn køler mere og mere af.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle