Gør noget for landet og få en pris

Ministerium vil nu give en pris til en særlig person på landet.

Med årets Landdistriktspris vil ministeriet for by, bolig og landdistrikter nu sætte fokus på de personer og succeshistorier, der har gjort en forskel på landet. Det skriver ministeriet på sin hjemmeside.

I 2012 vil prisen gå til en person, der har ydet en særlig indsats for at skabe eller fastholde arbejdspladser i landdistrikterne.

Prisen gives til en person, som for eksempel kan være:

* en lokal ildsjæl, som har gjort en særlig indsats for at fastholde eller tiltrække arbejdspladser til lokalområdet

* en virksomhedsejer, der har været i stand til at etablere nye arbejdspladser i landdistrikterne

* en medarbejder på et projekt, der har haft en jobskabende effekt i landdistrikterne

* et medlem af en forening, som har gjort en særlig indsats for at fremme lokal beskæftigelse.

Fem nominerede kandidater til prisen bliver inviteret til at deltage i årets landdistriktskonference 26-27. april, hvor prisoverrækkelsen vil finde sted.

Der kan indstilles frem til 2. marts på nedenstående hjemmeside:

http://mbbl.dk/indstilling-af-kandidat-til-landdistriktsprisen-2012

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle