Tid for eftersyn af græsmarkerne. En omlægning kan næsten betales af forfrugtsværdien.
I en tid med faldende mælkepris og stram økonomi kan det være fristende at lade græsmarker leve et år længere end først planlagt, men det er ikke den kloge vej at gå for en kvægbruger, påpeger produktchef Ole Grønbæk, DLF-Trifolium.
»Det er netop i den situation, at selvforsyning med et godt og billigt grovfoder er mere vigtigt end nogensinde,« siger han og henviser til forsøg med rajgræs, der viser et fald i udbyttet på 1.000-1.500 FE pr. hektar fra 1. til 2. brugsår.
Brug forfrugten
»Man kan regne med, at der tabes mindst 10 procent af udbyttet pr. brugsår i en græsmark til slæt - og ofte endda en del mere - og en dårlig græsmark er derfor ikke værd at gemme på,« siger Ole Grønbæk.
Han får medhold af landskonsulent Karsten Attermann, Landskontoret for Planteproduktion:
»Som hovedregel bør en mark til slæt ikke leve længere end to år og en græsmark højst tre år. Undtagelsen, der kan leve et år mere, er eventuelt en blanding med rajsvingel, der har en lang persistens,« siger Karsten Attermann.
Han pointerer, at en græsmark altid bør ligge et nyt sted for at kunne udnytte forfrugtsværdien fra den gamle mark. En to år gammel kløvergræsmark kan frigive over 100 kg N til første og næstfølgende afgrøde, og alene besparelsen i indkøbt kvælstof betaler dermed en stor del af regningen for etableringen af den nye kløvergræsmark.
30-40 procent kløver
Et højt udbytte pr. hektar er vejen til billige foderenheder, idet omkostningerne til pasning af græsmarken er stort set de samme uanset udbyttet. Det koster 1.300-1.400 kroner pr. hektar at etablere kløvergræs udlagt i vårsæd.
Det svarer til, at der i to brugsår blot skal høstes et samlet merudbytte på omkring 1.100 FE (ved en intern pris på 1,20 kroner pr. FE). Det resultat opnår man normalt allerede i løbet af det første år, vurderer Ole Grønbæk.
Det er vigtigt for resultatet, at kløverandelen ligger på 30-40 procent. Det handler om at vælge den rigtige blanding og om at være omhyggelig med etableringen. Sådybden for kløver må højst være en centimeter. Desuden er let tilgængeligt kvælstof i foråret vigtigt for at afgrøden kan give et stort første slæt.
Karsten Attermann peger på blandinger med rajsvingel og rødkløver som gode bud på højtydende kløvergræs til slæt.
