Vejret artede sig, og Landboforeningen Gefion greb chancen til at så de første vårbygsforsøg i denne uge.
Solen skinnede fra en klar himmel midt på ugen, og toppene på lerjorden blev grånet af den tørre vind. Det er ikke hvert år, man ser såning af vårbyg 20. februar på de lerede jorder på midt Sjælland, men netop på den dag var en enlig traktor synlig i marken - i gang med såning af vårbyg.
Der var ikke tale om en utålmodig landmand, men om Landboforeningen Gefions forsøgsafdeling.
Og det er ikke for tidligt! Jorden falder fint, er tjenlig til bearbejdning, og med en jordtemperatur over tre-fire grader syntes der ikke at være grund til at vente. I hvert fald ikke i forsøgsarbejdet.
"Egentlig var der slet ikke i Gefion planlagt såtidsforsøg med vårbyg, men ideen opstod, da vejret artede sig, så det blev muligt at lave en ordentlig etablering her midt i februar," siger afdelingsleder Jakob F. Kjærsgaard, Gefion.
"Og så er det jo fantastisk at have en velfungerende og professionel forsøgsafdeling, der er med på ideen og i løbet af 24 timer er klar til at gennemføre den. Vejen fra idé til handling skal være kort - det sikrer dynamikken og hindrer, at gode ideer samler støv."
Såtidsforsøg
"Oplægget er tre sådatoer og to udsædsmængder. Vores rotorharve, terradækkene og i øvrigt en forsøgsplan der ikke stramt dikterer næste sådato skal sikre, at der ikke bliver tale om et -forsøg men netop om et -forsøg," understreger Jakob F. Kjærsgaard.
Han mener, at muligheden for et sådant forsøg skal udnyttes, når den byder sig. Der kan gå år imellem, at det er muligt at lave et ordentligt såbed på lerjord i midten af februar, selv om kommende klimaændringer måske kan betyde, at det vil ske oftere end hidtil. Når det sker, vil det selvfølgelig være dejligt at kunne se tilbage på resultaterne opnået i 2008.
"Erfaringerne har stor relevans for praksis, hvor enhver mulighed for at forlænge såperioden i foråret hilses velkommen, og hvor nyt grej giver muligheder som ikke eksisterede, da de seneste såtidsforsøg i vårbyg blev lavet for årtier siden," siger Jakob F. Kjærsgaard.
Ler eller sand?
Fagligt set bør man skelne mellem de sandede og de lerede jorder, pointerer konsulent Ole Schou, Gefion.
"På de lerede jorder opstår der strukturskader under det opharvede muldlag, hvis underjorden er for fugtigt. Og en god og hurtig vækst af vårsæd er kolossalt afhængig af en hurtig opvarmning af jorden i foråret - noget der ikke er muligt, hvis man får sammenklasket jord efter såning," siger Ole Schou.
Han råder folk til "at stikke fingeren i jorden". Et udtryk der har praktisk berettigelse i situationen, for det er stadigvæk vigtig at vente med at så, til jorden er tjenlig.
Vigtigst at så godt
Udbyttemæssigt ventes det ikke, at den tidlige såning skiller sig væsentligt ud på lerjorden. Kun hvis foråret viser sig at blive besværligt og sent, vil den helt tidlige såning selvfølgelig kunne give en fordel på lerjorden, men fordelen på lerjorderne vil primært være begrænset til arbejdsspredning, vurderer Ole Schou.
"Tidligere forsøg har ofte vist, at det er vigtigere at så godt end at så tidligt. Vårsæd har en kort vækstsæson, hvor der ikke kan kompenseres for fejl allerede i etableringen. Klasker lerjorden sammen over kernerne, har man et problem," siger han.
Fordelen vurderes at være større på de sandede jorder, hvor vand er begrænsende for udbyttet. Her kan der være chance for en god etablering ved at udnytte vinterfugtigheden med en tidlig såning. Vårsæd der er fremspiret kan tåle en del frost. Kun hvis der kommer nattefrost under fem-seks grader, kan det gå galt, og omsåning bliver nødvendig.
