Der måtte fremmede øjne på, før Per Brems og hans bror, Ole, fik et godt generationsskifte efter faderen.
Det var ikke en opsplitning af den nordfynske svinebedrift, der stod på programmet, da Per Brems og hans bror i 2006 gennemførte et generationsskifte med deres far. Tværtimod var brødrene blevet enige om at drive bedriften i fællesskab med en ligelig fordeling af ansvaret.
Det gik da – men bare ikke for godt. Bl.a. var deres temperamenter for uens. Den ene handlede hurtigt. Den anden skulle overveje. Brødrene var selv klar over problemet og prøvede flere nye tiltag for at løse det.
Samspillet udeblev
»Vi var igennem swot-analyser, strategiplanlægning og flere andre former for rådgivning, men det lykkedes ikke helt,« fortæller Per Brems. »Vi fik ikke det gode samspil ud af, som vi ønskede os.«
Til sidst fik de kontakt med Louise Helmer, virksomhedsrådgiver i Centrovice.
»Det havde hele tiden været vores plan at køre bedriften sammen, men hun bad os overveje, om det stadig var det rigtige, og hvilke forandringer der i givet fald skulle til, hvis vi stadig syntes, det var vejen frem,« siger Per Brems. »Hun udfordrede os til at tænke i nye baner.«
Per Brems er imponeret over de værktøjer, rådgiveren brugte undervejs i processen. Hun holdt møder med dem sammen og hver for sig. Spurgte til deres ønskescenarie, visionerne for bedriften på tre-fem års sigt, hvor så de sig selv om 10-15 år, var der sammenfald, eller pegede de i hver sin retning etc. etc.
»Men den helt store aha-oplevelse var, da hun gennemførte et værdispil med os,« siger Per Brems.
Aha-oplevelsen
Værdispillet indebar, at brødrene skulle opregne en række værdier for dem selv og for bedriften og med egne ord definere dem. Slutteligt skulle de udpege de tre værdier, de hver især syntes var de vigtigste. Og det var her, aha-oplevelse kom. Ud af de tre tilbageværende værdier var brødrene enige om de to - men de havde hver sin definition og opfattelse af dem.
»Det forklarede meget af årsagen til de problemer, vi tumlede med,« siger Per Brems, »for det betød på en måde, at vi talte om hver sin ting, når vi troede, vi talte om det samme.«
Den langvarige proces resulterede i, at brødrene enedes om at hugge den gordiske knude over. De delte bedriften op i to selvstændige virksomheder. Det var en fremadrettet løsning, de både kunne leve med, og som sikrede, de havde en funktionsdygtig bedrift. Det videre forløb handlede herefter om, hvordan – bygningsmæssigt, jordtilligende, økonomi, besætning.
»Opsplitningen var en realitet 1. januar 2012, og det fungerer fint. Vi har fået de nødvendige redskaber til at køre videre,« konkluderer Per Brems og betegner virksomhedsrådgivningen som ”fantastisk afklarende”.
