Genomisk selektion nu også af Landrace og Yorkshire ventes at øge værdien af avlsfremgangen til 12 kr. pr. slagtesvin pr. år.
Som det første avlsselskab i verden indførte DanAvl sidste år genomisk selektion af avlsdyr.
I første omgang med Duroc, men fra 27. oktober er genomisk selektion også indført i udvælgelsen af de bedste yorkshire- og landracedyr og dermed i alle racer og for samtlige egenskaber.
Brugen af genomisk selektion også for Landrace og Yorkshire forventes at give cirka 20 procent ekstra avlsfremgang om året, hvilket svarer til to kr. pr. slagtesvin. Avlsarbejdet har de seneste år medført en forventet gevinst i produktionen på omkring 10 kr. pr. slagtesvin pr. år. Når effekten af genomisk selektion slår fuldt igennem i produktionen, forventes det således, at avlsfremgangen øges til 12 kr. pr. slagtesvin pr. år. Alle egenskaber påvirkes positivt, men det gælder især foderforbrug og kuldstørrelse.
Unge orner
Ved genomisk selektion foretages en dna-test af dyret, og det giver mange flere informationer hurtigere og tidligere som supplement til individ- og afkomsafprøvning.
"Hovedsageligt vil det være unge orner med potentiale til indsættelse på KS-station, der dna-testes, men også nogle hundyr vil blive testet," siger afdelingschef Anders Vernersen, Videncenter for Svineproduktion, Avl og Genetik.
Avlsværdien for et dyr har hidtil været bestemt ud fra, hvordan dyret selv klarer sig i afprøvning, og hvordan dets afkom og slægtninge klarer sig. Genomisk selektion udvider princippet og gør det muligt at udnytte afprøvningen fra andre dyr end den nærmeste familie. Dyr, som ikke er i nær familie, kan nemlig godt have megen dna-information til fælles alligevel.
2.000 dyr pr. race
"Med genomisk selektion bliver kun de bedste avlsdyr dna-testet. Det vil sige cirka 2.000 dyr i hver race pr. år," siger Anders Vernersen.
Selve testen foregår ved at trække hår ud af dyrene og sende dem til analyse på et laboratorium i USA. Resultatet af analysen er 60.000 punkter på dyrets dna-streng, som hver kan have tre forskellige værdier, og det bruger DanAvl til at beregne, hvor meget dyrene ligner hinanden på dna-niveau.
Der er altså 60.000 informationer pr. testet dyr, og de meget store datamængder er også en it-mæssig udfordring. Dels med hensyn til computerkraft, dels med hensyn til software, og det har været nødvendigt at udvikle et nyt program for at kunne udnytte mulighederne, oplyser Anders Vernersen.
Genomisk selektion i DanAvl er baseret på et udviklingssamarbejde med Århus Universitet, Forskningscenter Foulum. Grundlaget for genomisk selektion i svineavlen blev lagt i et samarbejde mellem VSP, University of Beijing, Århus Universitet og Københavns Universitet.
