Giganters fusioner kan skabe fede lunser til DLF

Når verdens allerstørste virksomheder slår sig sammen på kryds og tværs i en regulær fusionsfest, vil det skabe dønninger i hele branchen.

Dønninger, som danske DLF vil kunne drage fine fordele af, mener amerikanske Thomas »Bud« Hughes, partner i Verdant Partners, der formidler salg af virksomheder inden for frøbranchen.

»De store kan ikke gå hele sammen. De bliver nødt til at sælge fra. Enten i bestemte afgrøder eller i bestemte markeder. Ellers kan de ikke få myndighedernes godkendelse,« mener han.

»Det vil helt sikkert skabe muligheder for DLF,« lød det fra amerikaneren, der var inviteret til at holde oplæg på frøvirksomhedens stakeholdermøde tirsdag.

Den erfarne virksomhedsmægler påpeger, at det ikke kun er myndighedernes krav, der vil skabe lunser til salg.

»De kan ikke prioritere det hele. Og landbrug er ikke alt, hvad de tænker på,« sagde han og påpegede, at både Bayer-Monsanto og Dow-DuPont vil have omkring halvdelen af deres landbrugsforretning på frø og den anden halvdel på plantebeskyttelse. Derimod er Syngenta langt mere rettet mod kemien, og landbrug udgør kun en del af forretningen.

Damsgaard: Klar til køb

Den amerikanske mæglers oplæg lå ikke overraskende tæt på DLF-toppens overvejelser.

»Der bliver nogle ting, de store virksomheder vil af med, når de fusionerer. Vi håber, at der kommer noget til salg, som vi kan bruge,« siger direktør Truels Damsgaard.

Han nævner lucerne, som DLF for nylig købte sig ind i, ligesom også tropiske græsser kunne have interesse for andelsselskabet at bevæge sig ind i.

»Vi skal finde afgrøder, der er lidt under de stores radar, for vi kan ikke konkurrere med dem,« siger han.

DLF står dermed klar til at købe op, når og hvis giganterne holder »flytte-sammen-salg«. Dette skal også ses i lyset af, at Truels Damsgaard anser fusions- eller opkøbsmulighederne blandt virksomheder af DLFs egen størrelse som værende ret usandsynlige.

Thomas Hughes mener, at DLF skal holde sig langt væk fra »kongeafgrøderne« majs og sojabønner, hvor de store virksomheder konkurrerer intenst og investerer massivt i.

Derimod kan der være gode muligheder i de mindre afgrøder. Især fordi så store fusioner også vil kræve meget arbejde på de indre linjer af selskaberne.

På spørgsmålet, om megafusionerne så overhovedet bliver en god forretning, svarede amerikaneren noget tvivlende.

»Der er ingen garanti, når du går ind i så store fusioner. Det er en cyklisk branche og lige nu er man i en down-periode. Det ved de fleste andelsselskaber, og de er der jo på den lange bane. Derimod har disse selskaber aktionærer, der ofte intet ved om landbrug, og som er ligeglade med, hvad der sker om ti år. De kigger i stedet efter det lette fix, og det er fusioner og opkøb jo,« konstaterede han.