Glad for støtte til økologi-udvikling

»Jeg synes, det er en ganske fin ide at gøre en indsats for de økologiske måltider i de offentlige køkkener. Men jeg kan være lidt betænkelig ved, om vi kan følge med til en omlægning til økologisk produktion herhjemme, og det kan komme til at betyde, at vi kommer til at øge importen især af frugt og grønsager, men ikke får udviklet vores egen produktion.«

»Jeg ved godt, at den samlede økologiske ide bliver tilgodeset, men jeg skal jo tænke på medlemmerne, som er de økologiske producenter herhjemme. Og måske får de ikke så meget ud af det, hvis hele væksten kommer til at basere sig på eksport.

Derfor er jeg til gengæld ganske godt tilfreds med, at forslaget til finansloven også rummer støtte til udvikling af vores bedrifter samt 20 mio. kr. til eksportstøtte. Det kommer medlemmerne direkte til gode.«

»Hvis vi skal udvikle økologien herhjemme, skal vi have mere gang i eksporten, og det kan støtte medvirke til. Jeg ser gode muligheder for at øge eksporten af danske økologiske produkter, og vi har eksempelvis gode muligheder på mælkeområdet, hvor der kan ske en øget forædling.«

»Ja, det er glædeligt med støtte til udvikling af de økologiske bedrifter, og jeg vil her pege på økologiske biogasløsninger, som kan medvirke til, at vi øger produktiviteten i marken. Der er behov for støtte til investering i ny teknologi rundt omkring på bedrifterne. De kan medvirke til en øget omlægning til økologi og kommer direkte landmændene til gode. Og vi skal altså have øget produktionen på de økologiske bedrifter.«

Enig eller uenig?

Kontakt Uffe Bie, uffe@uffebie.dk

eller LandbrugsAvisen på debat@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle