Gmo-soja undersøges

Der er udsagn der peger på, at soja baseret på gmo kan have en negativ effekt på grisenes mavesundhed. Det vil VSP nu undersøge i et forsøg på Grønhøj.

Gmo-soja er godkendt i EU og anses for at være risikofrit at anvende til foder til husdyr.

Men visse erfaringer fra især USA antyder dog, at der i nogle besætninger optræder sundhedsmæssige problemer, som tillægges anvendelsen af gmo-sojaskrå. Der er ikke fremlagt videnskabelig belæg for, at gmo-soja udgør en reel risiko. Men udsagn fra USA peger på, at anvendelsen af gmo-soja behandlet med glyphosat kan have en negativ effekt på grisenes mavesundhed.

»Den usikkerhed lader vi nu komme grisen til gode ved at lave et forsøg. Ved at følge og sammenligne 100 grise, som får foder der indeholder gmo, med 100 grise der får non-gmo-soja, forventer vi at kunne få en indikation på, om det er sojatyperne, der påvirker mavesundheden,« siger Niels Jørgen Kjeldsen, afdelingschef i Videncenter for Svineproduktion.

owr

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle