Gode muligheder for unge og de investeringslystne

Heden og Fjorden er i gang med at lave screeninger for Landbrugets Finasieringsbank.

Hos Heden og Fjorden er de allerede begyndt at lave screeninger for Landbrugets Finansieringsbank.

»De stiller hårde krav, og landmændene bliver bedømt på deres resultater, men til gengæld er det seriøse og velfunderede projekter, der går igennem.

Vi er 100 procent underleverandører til Landbrugets Finansieringsbank. De bestiller, og vi laver arbejdet lige efter bogen, efter nøje beskrevne retningslinjer,« siger udviklingsdirektør Hans Peter Bay, Heden og Fjorden.

De har indtil videre mest udført opgaver for Landbrugets Finansieringsbank i forbindelse med rekonstruktioner, men Hans Peter Bay ser de største perspektiver for unge landmænd og landmænd, der vil investere.

»Umiddelbart ser jeg de største perspektiver i at hjælpe unge landmænd i gang, for de har svært ved at komme i gang uden YJ lån.

Vi får også henvendelser fra landmænd, der har et godt projekt. Det kan for eksempel være en landmand, der mangler sidste fase i et større projekt. Hvis der for eksempel lige mangler en smågrisestald, for at han kan lave 30 kg grise, kan det isoleret set være en særdeles god investering.

På et kvægbrug kan det være, der er bygget gyllebeholder og malkeafdeling, men der mangler lige plads til de 100 køer mere, som skal få økonomien til at hænge sammen. Det er helt klart den slags, der er mest perspektiv i, men vi er knap kommet dertil endnu,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle