Godt med mere fleksibelt bidrag

Indbetalingerne til AUB bliver løbende tilpasset, og det er en god ændring, mener man i GLS-A.

GLS-A mener, at den nye trepartsaftale er rigtig god, bl.a. fordi den sikrer, at det store overskud, som er ophobet i AUB, føres direkte tilbage til virksomhederne. AUB skal ikke oparbejde overskud. Derfor er det positivt, at bidraget bliver fleksibelt, så det er tilpasset udgiftsniveauet. Sådan lyder meldingen fra arbejdsgiverorganisationen GLS-A.

Lønrefusion

Den øgede refusion er en udløber af, at AUB over flere år har opkrævet flere penge hos arbejdsgiverne, end man har udbetalt i refusion. Ved udgangen af 2020 forventer man, at AUB har et samlet overskud på 5.4 mia. kr., fordi der er opkrævet flere penge hos arbejdsgiverne, end der er udbetalt refusion til arbejdsgivere, som betaler løn til deres elever under skoleophold.

Alle vil få besked

»Vi afventer en udmelding på, hvornår AUB er klar med ny, højere refusionssatser. Udbetalingen af refusionen kræver en IT-udvikling i AUB, så det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan det kommer til at foregå i praksis. Det er dog helt sikkert, at alle arbejdsgivere nok skal få besked til den tid«, siger kommunikationskonsulent Stephan Vinther Petersen.

Lønrefusionen under skoleophold øges med 20 pct. for ordinære uddannelsesaftaler, kombinationsaftaler og restuddannelsesaftaler for skoleophold i anden halvdel af i år.

»Vi får vi et fleksibelt AUB-bidrag med en løbende tilpasning af indbetalinger til ordningen via en årlig justering af AUB-bidraget. Det betyder, at bidraget kan blive reduceret eller forhøjet i takt med udviklingen i udgifterne i AUB-ordningen«, siger Stephan Vinther Petersen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle