Godt nytår efter mudret 2019

Af Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer

Godt nytår til alle. Det har vi brug for efter et noget mudret 2019, både med den regnvædede muld på markerne og den politiske verden.

Vi oplevede store fremskridt i 2019 som midler til jordudtagning, sælgerpantebreve, klimaudspil og sejre over medierne i dækningen af landbruget.

Men mudder kom der, særligt da rød blok valgte at fremrykke den målrettede regulering og lige før jul varsle forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-arealer. Politikerne smækkede døren i hovedet på det brede samarbejde, vi sætter pris på.

I 2020 kæmper vi videre med budskabet om, at landbruget leverer på kvælstofindsatsen, og vi forlanger faglig korrekthed. Det gør vi også i de nye vandplaner, der venter lige rundt om hjørnet. Reduktionsmålene til landbruget skal ændres, hvis vi skal forblive et landbrugsland.

Også arbejdet med udmøntningen af klimaloven bliver centralt for os i 2020. Vi er overbeviste om, vi kan nærme os et klimaneutralt fødevareerhverv med sund konkurrenceevne – hvis vi lytter til hinanden og arbejder sammen. Lige så afgørende er arbejdet med EU’s landbrugspolitik og landbrugsstøtten for de kommende år. Og i et år, hvor vi må formode, Brexit gennemføres, fortsætter L&F’s arbejde for nye og forbedrede markedsadgange for danske fødevarer over hele verden.

På side 22-23 kan du læse mere om Landbrug & Fødevarers politiske prioriteter i 2020 og et meget kort rids af vores indsatser i 2019.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle