Gråkjær ind i kampen for Vestjysk Bank

Går Vestjysk Bank ned, må vestjyders bankforretninger klares i København og Sverige, advarer lokale.

Virksomhedsledere og landmænd er gået sammen om at arrangere et møde med det formål at samle opbakning til Vestjysk Bank. Mødet foregik torsdag aften i Hjerm Hallen.

Med John Gråkjær, bestyrelsesformand og stifter af Gråkjær Staldbyg, som forfatter, har gruppen rundsendt et brev via internettet, hvor den opfordrer lokalbefolkningen til at bakke op om banken.

Brug for vestjysk pengeinstitut

I brevet fra Johan Gråkjær lyder det:

»Landsdækkende medier har dømt krise i Vestjysk Bank, og andre banker kan ligefrem have interesse i, at landets 8. største bank går ned. Men det må ikke ske. Vestjylland har brug for vestjyske pengeinstitutter, der kan træffe selvstændige beslutninger til gavn for både private og virksomheder i området,« og fortsætter:

»Går Vestjysk Bank ned, står andre vestjyske banker også for fald. Sker det, skal alle vigtige beslutninger godkendes i København eller Stockholm. Det kan vi ikke være tjent med i Vestjylland.«

Desuden opfordres der til at oprette indskudskonti og sætte pensionspengene i Vestjysk Bank for at bakke op om banken. Pengene kan ikke tabes, så længe beløbet er under 750.000 kr., som er det beløb, der er sikret af indskydergarantiordningen.

Der er desuden oprettet en støtteside for arrangementet på Facebook, hvor man kan tilkendegive sin moralske støtte

På mødet i Hjerm skulle en række erhvervsfolk, politikere og eksperter komme med deres bud på, hvordan situationen er og bør håndteres, så vestkysk finansiel selvstændigned kan sikres.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle