Grænseværdi for toksiner

DON og ZEA er toksiner, der dannes af fusarium. Grænseværdierne i EU for korn til human ernæring er henholdsvis 1.250 mikrogram DON pr. kg og 100 mikrogram ZEA pr. kg.

Der er i EU ikke lovpligtige grænseværdier i foder, men der er vejledende grænseværdier, som for DON er 900 mikrogram pr. kg i fuldfoder til svin, og for ZEA er 100 mikrogram i fuldfoder til smågrise og gylte og 250 mikrogram pr. kg til søer og slagtesvin.

Undersøgelsen af fusariumtoksiner omfatter også toksinerne NIV, T-2 og HT-2, hvilke der ikke er fastsat grænseværdier for til human ernæring. For summen af T-2 og HT-2 er der en vejledende grænseværdi på 500 mikrogram pr. kg i fuldfoder til svin.

Grænseværdierne er som nævnt angivet i fuldfoder, men svin fodres ikke med 100 procent hvede. Hvis grise for eksempel fodres med 70 procent hvede (og ikke med andre fodermidler, der indeholder fusariumtoksiner), kan der tolereres et indhold på 1.285 mikrogram DON pr. kg.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle