Svært at opgøre økonomien

Martin Hansen har svært ved at gøre de præcise økonomiske fordele og ulemper ved hestebønner op og lave et regnestykke med et facit, han kan sætte to streger under.

Da han tog hestebønner med i sædskiftet for syv år siden, havde han en idé om, at udbyttet skulle ligge på mindst fem ton pr. ha.

Det har det gjort på nær tørkeåret 2018 og i år, hvor bønnerne manglede vand under blomstringen i juni.

»Med JB 6-8 er min jord ikke følsom for tørke, men alligevel fik jeg ikke en særlig god høst af hestebønner i år. Sammen med tørkeåret 2018 trækker det ned i min vurdering af hestebønner«, fortæller han.

De to år har lært ham, at arealet med hestebønner ud fra en risikobetragtning ikke må være større end de 25-30 ha, han har nu, for vårbyg klarer sig trods alt bedre i tørre år.

Samme oplevelse har hans konsulent Kim Kofoed, VKST, der siger god for hestebønner som foder, men også erfarer, at tørre år koster på udbyttet.

Omvendt underkender Martin Hansen ikke, at hestebønner er en glimrende vekselafgrøde at have med i sædskiftet. Desuden udjævner den de arbejdsmæssige spidsbelastninger i marken, fordi den sås før andre vårafgrøder - gerne i marts - og høstes i første halvdel af september.

»Hvede efter hestebønner er godt«, fastslår han.

Hertil kommer, at hans indkøb af sojaskrå til slagtesvineproduktionen rundt regnet reduceres med en tredjedel, når han avler 25-30 ha hestebønner. Det har betydning, når sojaprisen som nu er høj.

Derfor vil han gerne fortsætte med hestebønner, men han kunne ønske sig en sort, der er mindre følsom for tørke. Hidtil har han dyrket sorten Fuego.

»Derfor er der rigtig mange forhold ved at dyrke hestebønner, der spiller ind på bedriftens samlede økonomi«, konkluderer han.

Endelig kræver hestebønner en anden type vindinger i kornsneglen, når de skal transporteres. Med almindelige kornsnegle sætter de sig let fast. Martin Hansen bruger en snegl, der egentlig anvendes til at transportere træpiller med.

»Man skal også rense hestebønner omhyggeligt, ikke mindst, hvis der har været mælder i marken«, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle