Træerne giver skygge og kan høstes til energiformål.
Tre fluer med ét smæk. Når frilandsgrisene mangler skygge i den varme tid, hvorfor så ikke plante popler på stykket. Det giver samtidig en produktion af flis, og det mindsker udvaskningen af kvælstof. En landmand og skovejer i Vestjylland har startet et forsøg.
For fire år siden fik man den tanke, om ikke popler på arealet kunne skabe et skovklima, som kombinerer endnu bedre forhold for grisene med en flisproduktion. Grisen er jo faktisk af naturen et skovdyr.
Sammen med skovfoged Bo Trads Simonsen fra Skovdyrkerne Vest har man nu kørt et lovende forsøg i tre år. Der etableres baner med popler (OP42) på 30 meters bredde for hver 100 meter. Det første år har grisene ingen adgang, og poplerne holdes rene mekanisk.
Fra år to slippes smågrisene ind i træerne, hvor det ser ud til, at de kan holde stykkerne rene. Smågrisene går hos søerne og i poplerne i syv uger. Søerne går ude hele året, kun afbrudt af korte staldophold når de skal insemineres.
Til sommer, hvor de ældste popler er fire år, vil man også lukke søerne ind i poplerne. Sammen med forskere fra Foulum laves et forsøg, hvor halvdelen af søerne får lov til at gå ind i træerne, den anden halvdel ikke. Samtidig registreres forskelle i sygdomme, dødelighed, foderforbrug m.m.
Plantesystem
Poplerne er plantet med tre meter mellem rækkerne af hensyn til første års rensning. I rækken er afstanden 2-3 meter. Der er jo et lovkrav om mindst 2.000 planter pr. hektar. Men det er i virkeligheden unødig meget.
Man har prøvet både plantning på almindelig landbrugspløjet jord og i reolpløjede bælter. Ukrudtstrykket i poplerne er markant lavere på de reolpløjede partier, men man foretrækker alligevel den almindelige pløjning, fordi stykkerne så vil være lettere at lægge tilbage til landbrugsjord senere.
Planen er en poppel-omdrift på 30 år og med tre gange høst. For at holde permanent skygge på arealerne regner man med at dele hver høst, så der kun tages hvert andet træ, og de øvrige nogle år senere. Ved hugning til flis er det tanken at sætte høje stød på mindst én meter, så søerne ikke ødelægger de nye opslag.
Fremtidens danske skovsvin?
Forsøget i Vestjylland leder tanken hen på de nordspanske sortfodssvin, der går frit i skovene. Med en meget fin kødkvalitet til følge. Måske vi kan lave noget tilsvarende herhjemme – under lidt mere kontrollerede forhold.
