Med et plexiglasrør er der skabt et kighul, så man kan følge røddernes udvikling ned gennem jorden fra de spæde rødder ved såning og frem til nu.
Gropen er en klassiker, som er blevet et must for deltagerne i Borgeby Fältdagar.
Et nyt og spændende indslag i 2014 er en ny teknik, de såkaldte rhizotroner, der er en slags kighul i plexiglas, som bores ned i jorden med det formål at studere røddernes tilvækst. Den ene side af Gropen er pakket tidligt på foråret, den anden er ikke pakket.
»Der er stor interesse blandt deltagerne hvert år for at studere røddernes udvikling i Gropens jordprofil.
Vi bringer Gropen et skridt videre i 2014, idet vi tager en helt ny teknik i brug for at vise deltagerne, hvad der sker under jordens overflade. I dette tilfælde drejer det sig om, hvordan jordpakning påvirker udviklingen af rødderne,« siger Erik Olsson, HIR Malmöhus og områdeansvarlig på Borgeby Fältdagar.
Kighul ned i jorden
En rhizotron er en slags kighul, et plexiglasrør, som bliver boret ned i jorden med ca. 30 graders hældning i forhold til jordoverfladen og 1,5 -2,0 meter ned igennem jordprofilen.
Ved hjælp af den kan vi følge røddernes udvikling i muldjorden ned gennem undergrunden – fra de allerførste spæde rødder efter såningen og frem til messen. Dokumentationen fremskaffes ved at foretage regelmæssige aflæsninger, fotograferinger og filmoptagelser af rodtilvæksten.
Jordpakning – hele tiden aktuel
Står du vendt til den ene side i Gropen, ser du forskellige behandlingstrin, dels et der er pløjet, dels et der kun er blevet kultiveret. Her findes også trin med forskellig gødning og et trin, der er kalket.
Vender du dig 180 grader om, ser du så præcis de samme behandlinger og afgrøder, men forskellen er, at i foråret blev jorden pakket (tre ton belastning). Medførte det nogen forskel i jordstruktur og rodudvikling sammenholdt med den jord, der ikke var pakket?
Dyrkningsråd: Vårafgrøder
På den pløjede del af Gropen vokser der vårbyg, ærter, hestebønner, vårraps og sukkerroer. Reagerer disse forårsafgrøder forskelligt i pakket jord? Rhizotronerne kan give svaret. Demonstrationen i Gropen drejer sig om forskellen på afgrøderne og om at rådgive om, hvilke afgrøder det kan være hensigtsmæssigt at dyrke under forskellige forhold.
Desuden undersøger man, om det er muligt at se nogen forskel under jordoverfladen mellem pløjet og kultiveret jord.
N-effektivitet bliver målt
Den pløjede del af Gropen blev allerede i efteråret 2010 delt op i fire dele.
De forskellige dele har to gange siden fået staldgødning, rådnet slam, læsket kalk - respektive ingen ekstra behandling.
De organiske gødningsmidler giver direkte udslag, og der findes felter uden ekstra kvælstof fra mineralsk gødning, så man kan se forskellen i N-effektiviteten mellem rådneslam og staldgødning.
Velkommen i Gropen.
