Rokker pensionsselskaberne ved selvejet?
Måske. Men gør det så meget?
Det er et af de store spørgsmål for landbruget lige nu.
I denne uge var pensionsselskabernes indtog i dansk landbrug på dagsordenen på Kvægkongressen i Herning, og ude i virkeligheden har AP Pension allerede investeret i to ejendomme, og flere er på vej. Heraf nogle store bedrifter, lyder meldingerne.
AP Pension har hovedkvarter på Østerbro i København og er måske inspireret af gadenavnene i kvarteret: Hjørringgade, Århusgade, Herninggade. Det lyder solidt jysk. Og de 600 mio. kr., som strømmer fra Østerbro og ud i landet, skal nok komme i arbejde.
Lyspunkt
Det er et lyspunkt. For det er tegn på, at der er en tro på dansk landbrug på den lange bane. Jeg har tidligere her i klummen slået et salg for, at jord er værdifast, og at den danske muld nu er i et prisleje, hvor det er muligt at regne sig frem til at afkast ved ganske almindelig god landmandsskik, nemlig arbejdet i marken.
Det har været noget svært at overbevise banker og realkreditinstitutioner om lige netop dette forhold. Landmænd - selv med egenkapitalen i orden - har haft svært ved at agere i et marked, som har været præget af, at de finansielle investorer bare ikke havde lyst.
Det har AP Pension. Der er en tro på, at dansk landbrug også i fremtiden skal være en del af det store globale fødevaremarked. De naturmæssige betingelser heroppe i det nordlige Europa er ideelle, og med lidt politisk medvind i pløjefuren har højtuddannede og dygtige unge alle betingelser for at skabe sig en levevej, der også kan give afkast til en investor.
Låser op
Der er brug for den finansielle håndsrækning. Den giver muligheder for at agere. Den låser op og skaber en optimisme i et erhverv, der i de senere år har været særdeles trængt af sortsyn. Håndsrækningen kan medvirke til et lettere generationsskifte, og den kan medvirke til en strukturudvikling og yderligere fremskridt, når det handler om at tage den nye teknologi i brug og nå endnu et par skridt fremad.
