Hårde ord på slagtegangen

Selv om man er vant til et barsk tonefald på slagterierne - både nede på slagtegangen og oppe i salgskontorerne, og det giver hård hud på nerverne at begå sig i en af verdens hårdeste brancher - er det trods alt ikke hver dag, man beskylder hinanden for at lyve. Men det er tilfældet i opgøret om lukningen af DC på Bornholm. Og da NNF sagde nej til lønnedgang, kom svaret prompte: Anlægget lukkes, og de 190 ansatte fyres.

Den triste historie fra Bornholm er blot den sidste i en lang række. På få år er mere end en tredjedel af samtlige job på slagterierne forsvundet. Årsagen er dels en faldende produktion af slagtesvin i Danmark, men i lige så høj grad de høje lønomkostninger. Det tilbageværende arbejde er stort set reduceret til slagtning og opskæring - al videreforarbejdning til bacon, pølser og andet ligger i Tyskland og Polen. Det er mange år siden, den sidste af de velkendte plastpakker med bacon i skiver blev skåret herhjemme.

Selv om mange prøver at gøre det til en diskussion om rammevilkårene for svineproduktionen, kommer man ikke uden om, at Danish Crown er blevet et billede på en mere generel udfordring for et Danmark i en åben verden. En diskussion, der ikke er uden paradokser. Da dagbladet Politiken besøgte en anden af DCs lukningstruede anlæg i Faaborg, fandt man til sin overraskelse, at omkring halvdelen af de knap 500 ansatte var udlændinge. Blandt andre polakker, der nu kan rykke med, når maskinparken flyttes til Polen. De mange udlændinge skyldes ifølge avisen, at »det længe har knebet med at få danskere til at tage det fysisk hårde arbejde, selv om man kan holde 180-190 kr. i timen på akkorden«.

DC har af hensyn til Bornholms specielle situation tilbudt at bevare slagteriet mod en lønnedgang til de ansatte. Det sagde de nej til, hvad de selvfølgelig er i deres gode ret til. Dermed fandt man heller ikke her løsningen på, hvordan vi bevarer den type virksomhed i Danmark - og udflytningen kan fortsætte.

www.landbrugsavisen.dk/lisbergsblog