Obduktioner af dødfødte grise viser, at 78-91 procent dør under faringen.
Grisenes vægt betyder meget for deres risiko for at dø i farestalden.
Det fremgik på et veterinært orienteringsmøde, hvor chefforsker Markku Johansen redegjorde for en undersøgelse, hvor VSP i seks besætninger har kortlagt, hvilke faktorer der påvirker forskellen i overlevelse i farestalden.
Hvis en gris på 800 gram ved fødslen havde vejet 100 gram mere, var risikoen for at dø 40 pct. mindre. For en gennemsnitsgris på 1,25 kg er effekten af en øget vægt på 100 gram 30 pct. reduktion af risikoen for at dø, men for en tung gris på 1,75 kg reduceres dødeligheden ikke med øget vægt.
Foruden fødselsvægt var grisenes risiko for at dø også påvirket af antal totalfødte og lægnummer, mens der ikke var nogen effekt af køn, sagde Markku Johansen.
Der var endvidere en tendens til højere dødelighed blandt grise født af søer, som er behandlet mod farefeber, men her er det endnu ikke afklaret, hvad der er årsag og virkning.
I de seks besætninger blev 778 dødfødte grise obduceret, og de foreløbige resultater viser, at 78 - 91 procent af de dødfødte grise dør under faringen.
»At grisene dør under faringen er egentlig en god nyhed, for sker det inden faringen, er det svært at gøre noget ved,« sagde Markku Johansen.
De hyppigste dødsårsager i farestalden er, at 35 procent klemmes ihjel, 17 procent dør på grund af sult, og 15 procent er ikke levedygtige. De fleste dør inden for de første par levedøgn.
Markku Johansen påpegede, at der således ligger et potentiale for at redde grisene de første dage efter faring og reducere antallet af dødfødte gennem management. Blandt andet huldstyring. En mager so over andet læg får således flere dødfødte end en fed so over andet læg.
Korrekt behandling
Afdelingschef Niels-Peder Nielsen gjorde på mødet status over beskæftigelses- og rodematerialer og håndtering af syge grise.
Herunder korrekt behandling af grise med rektalprolaps. De skal isoleres i syge- eller aflastningssti, have en smertelindrende behandling og vurderes dagligt. Hvis ikke dyret inden for otte dage kommer sig eller viser tegn på væsentlig bedring, skal det aflives. Bestemmelsen gælder for alle grupper af svin.
