Høj intensitet i velbetalte rammer

Hovedparten af de danske mælkeproducenter har lagt den simple driftsform bag sig til fordel for en højintensiv produktion med stort afkast målt på volumen.

Ifølge den nyeste statistik fra RYK har en gennemsnitlig dansk mælkeproducent 170 køer, som hver producerer lidt mere end ti ton mælk om året.

Køerne står i stalde med megen teknik, fordi de stigende danske lønninger har gjort det nødvendigt at minimere den manuelle indsats.

Danske mælkeproducenter gør i høj grad brug af managementprogrammer til at styre besætningerne, og samme tendens er ved at sprede sig på de største malkekvægsbrug i Tyskland. Tyskerne er generelt meget interesserede i at følge den tekniske udvikling i dansk kvægbrug, men de har omvendt også svært ved at forlade deres enkle driftsform.

De danske køer er primært renracede køer af racerne Dansk Holstein, Jersey og RDM. Kombinationsracer er meget lidt udbredt i Danmark, hvor mælken er den altovervejende indtægtskilde for mælkeproducenterne.

Der er flest danske malkekøer i Sydjylland, Vestjylland, Himmerland og Vendsyssel.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle