Landbrugets gæld er stadig alt for høj og egenkapitalen for lille. Derfor skal der andet og mere til end forbi-gående høje priser.
Nu går det ellers lige så godt i landbruget. Høje priser på grise og delvist på mælk giver en kærkommen forbedring af økonomien og mulighed for at drive gælden ned. Den dårlige nyhed er desværre, at det ikke rokker meget ved landbrugets mere grundlæggende udfordringer med høj gæld, lille egenkapital, konjunktursvingninger og uforløste ejerskifter. Derfor er det stadig nødvendigt, at det ekspertudvalg, der blev nedsat i forbindelse med tørkepakken, kommer op med nogle brugbare løsninger, mener erhvervsøkonomisk chef i Seges, Klaus Kaiser:
»Landbrugets problemer er uløste. De bedre prisforhold skyldes tilfældigheder som svinepest og en helt atypisk prisstabilitet på mælkemarkedet«.
»Hvis ekspertgruppens mission lykkes, vil det ikke kun være til gavn for landbruget, men i høj grad også for Danmark. Et robust og veltrimmet landbrugserhverv vil være i stand til i højere grad at bidrage med eksportindtægter, arbejdspladser og omstilling til en mere bæredygtig produktion«, lyder det fra Klaus Kaiser.
Held er ikke nok
Ifølge Kaiser er der helt grundlæggende behov for et niveauskifte i indtjening og egenkapital. Dertil kommer, at der skal være modeller til at smidiggøre ejerskifter, så udviklingen mod mere bæredygtige virksomheder kan fortsætte.
Eller som Kaiser udtrykker det: »Behovet kan ikke opfyldes med et lucky punch som svinepest i Kina eller andre tilfældigheder. Det skal løses af et niveauskifte i indtjeningen og beslutningstageres initiativer til forbedring af strukturerne i landbruget«.
»Kombinationen af stor konjunkturfølsomhed og høj gæld er gift for en virksomhed. Landbruget opererer i et marked med store konjunkturudsving, og så er der behov for en buffer i form af stor egenkapital. Lige netop her halter det for landmændene. Både af økonomiske og aldersmæssige årsager har vi i dag for mange sovende bedrifter«, siger Klaus Kaiser.
Kreditpolitikken
Særlig vanskeligt er det for unge landmænd at etablere sig. De har typisk endnu mindre egenkapital og har vanskeligere ved at dokumentere resultater. Den udfordring kræver særlige initiativer, lyder det fra Kaiser.
»Under genrejsningen af landbrugets økonomi er det vigtigt, at de forbedrede indtjeningsforhold ikke som tidligere skyller direkte over i aktivpriserne og sætter sig i høje priser på jord. For at undgå en kapitalisering kræver det kloge og langsigtede strategiske beslutninger i både landbrug og den finansielle sektor«, siger Klaus Kaiser. Han advarer mod, at man som tidligere regner på de yderste marginaler, når der bydes på jorden, og at kreditpolitikken ikke som tidligere virker som en turbo på kapitaliseringen.
Selv om der er grund til at glæde sig over de gode priser i 2019, skal man kun tilbage til tørkeåret 2018, hvor landbruget fik et samlet tab på 4-5 mia. kr. Før det var først finanskrisen og senere Ruslands importembargo og ophøret af mælkekvoter med til at give store udsving i indtjeningen og aktivernes værdi.
Artiklen bygger på et
debatindlæg på Altinget.dk
