Bedre forhold for dyr og mennesker. Det har været nøgleordene, da Boje Vognstrup, der driver en ejendom med 60 Limousine moderdyr, skulle bygge ny stald i 2018. Økonomien skulle selvfølgelig også holde vand.
»Det skulle være billigt at bygge den, så det har vi selv gjort, bortset fra gulvet, som vi har fået støbt«, fortæller han, mens køerne gumler hyggeligt ved foderbordet.
Alt i alt har stalden kostet 800.000 kr. for de 1.000 kvadratmeter som rummer 160 dyr – 60 moderdyr med opdræt.
»Vi har lavet et udendørs foderbord. Det gør det nemmere at køre med maskinerne udenfor, og der er støbt, så der ikke bliver plevret«, siger han.
»Det er lavet, så vi kan fodre for 2-3 dage ad gangen, og det betyder, at vi ikke bruger mere end 1-2 timer om dagen i gennemsnit på opsyn«.
1.000 kg halm om dagen
Dyrene går i dybstrøelse, og en strømaskine kører hen ad foderbordet og puster halm ind over dyrene. Så den del af arbejdet også går let.
»Vi bruger cirka 1.000 kg halm om dagen til 160 dyr, men vi prioriterer også, at vores kalve ligger tørt og godt«, siger Boje Vognstrup.
Ud mod foderbordet er der et 50 centimeter højt og 70 centimeter bredt trin til 20 centimeter under foderbordet. På den måde sviner dyrene ikke foderbordet til. Det betyder, at dyrene må »stå på tæer« indtil halmmåtten vokser i tykkelse så bunden er i niveau med foderbordet.
»Det har virket rigtig godt«, siger han.
Åben stald
Stalden er meget åben, så der er masser af frisk luft. Det har været godt for sundheden har Boje Vognstrup erfaret.
»Vi overvejer af lukke lidt til i gavlene, men ellers har det virket fantastisk. Vi har ikke haft lungebetændelse, siden vi fik den nye stald, og har også før erfaret, at dyrene er sundest, når de går ude. Tidligere var lungebetændelse et stort problem«, siger han.
»Den åbne stald har også den fordel, at vi ikke behøver at klippe dyrene, så vi sparer tid«, argumenterer han videre.
Stalden er forberedt med åbninger på bagsiden, så han på sigt kan etablere udendørs folde ved stalden.
»Det vil fungere godt med det økologiske koncept, vi kører efter hos Friland, men det vil også betyde, at vi vil kunne have dobbelt så mange dyr, som vi har i dag«, forklarer han.
Økologisk koncept
Da han blev fuldtidslandmand, havde han 20 køer, og de er i dag blevet til 60 moderdyr. Bedriften er økologisk, og kødet leveres til et særligt koncept hos Friland.
»Det er et krav, at dyrene ligger inden for fedme 2 og 3 og de må ikke veje over 340 kg. Derfor studer vi dem«, siger Boje Vognstrup.
Selv om mange peger på, at kødkvæg er en underskudsforretning, understreger han at det er kødkvæget, der giver økonomi i bedriften.
»Når der er mange, der ikke tjener penge på kødkvæg, er det nok fordi, det er små bedrifter. De første 20 dyr går til konsulenter og faste udgifter. Vi kan køre lidt mere rationelt«, siger han.
Det gør han så bl.a. ved at have ensilage i stak frem for dyre wrapballer. Ensilage er også det væsentligste foder.
»Om sommeren finder de selv foder i marken, og om vinteren får de udelukkende ensilage og mineraler«.
Køerne, der giver mælk, får dog et kg havre, for at forbedre mælkeproduktionen.
Dyrene græsser om sommeren på arealer i Vejle Ådal. Boje Vognstrup får ikke penge for naturpleje, men betaler heller ikke for foderet. Imens vokser der græs på de hjemlige lidt højere marker, og han når to slæt, før dyrene kommer hjem og kan græsse videre på markerne omkring ejendommen. På det tidspunkt kan arealerne i ådalen være for våde for Limousinerne, men de hjemlige marker kan stadig bære.
Kælver i oktober
Boje Vognstrup har endnu et fif, når det gælder økonomi. Dyrene kælver normalt i oktober. Køerne er ikke for fede, når de kommer fra lidt for dårligt efterårsgræs og »smutter kalvene som mandler«. Det betyder samtidig, at dyrene er færdige til slagt i juni til august 18-20 måneder senere.
»Det er om sommeren, vi får størst tillæg hos Friland«, forklarer han.
