Kristian Sørensen, Bevtoft, bruger kun 290 foderenheder pr. gris fra fødsel til slagtning.
Med en årlig omkostning på omkring syv mio. kr. er foder ubetinget den største enkeltpost i Kristian Sørensens svinerproduktion, der tæller 450 søer og en produktion af cirka 12.000 slagtesvin.
Derfor syntes han også, det kunne være spændende at deltage i projektet »Minus 30 FE.«
»Der er jo altid noget at forbedre, og hvis ikke der kommer nogen udefra og skubber på, får man nok ikke ændret på tingene,« erkender han.
Han er både overrasket og stolt over at ligge i toppen på den første opgørelse blandt de 50 besætninger.
»Nu må vi se om jeg kan holde placeringen,« lyder det spændt fra svineproducenten, der slet ikke er færdig med at finjustere alle de forhold, der har betydning for foderforbruget.
Gennemgang
Som en del af projektet blev hjemmeblanderiet gået grundigt igennem.
Ved gennemgangen kontrollerede eksperterne blandt andet, om der var for meget efterløb på sneglene og om hastigheden af fedttilsætningen passede.
»Fedtpumpen kørte for hurtigt, så fedtet blev ikke blandet godt i foderet,« fortæller han.
I stedet for at blive blandet op i foderet endte fedtet på foderblanderens sider.
Nu er pumpen droslet lidt ned og opblandingen bedre.
Kornets formalingsgrad er også blevet lidt finere, men Kristian Sørensen ser også enkelte blege grise som tegn på mavesår, så han er opmærksom på ikke at lave formalingen for fin.
»Og så har jeg fået tjekskemaer hængt op, så jeg lettere husker at kontrollere de ting, der skal kontrolleres,« siger han.
Majs, solsikke og valle
Fodringen er lidt til den utraditionelle side.
»Jeg har eksperimenteret en del med fodringen,« forklarer den sønderjyske svineproducent, der bruger valle til sine slagtesvin og begyndte med kernemajs for et par år siden.
For to år siden høstede han nemlig 50 hektar kernemajs og lagde det i en køresilo. Det blev så stor en succes, at han i 2013 såede 100 hektar med majs. Et areal han fastholder i år.
»Kernemajs giver en god ædelyst hos slagtesvinene,« fastslår han.
Slagtesvinene får overvejende solsikke som proteinkilde. Det giver en mere fast gødning end sojaskrå.
