Holdningerne stod skarpt over for hinanden på deltidslandmændenes årsmøde, når talen faldt på levering af korn og andre afgrøder på marken.
På den ene side står fortalerne for nærmest total afvisning af at handle med de etablerede grovvareselskaber, på den anden dem som mener, det er umagen værd at forsøge at påvirke dem indefra.
»Lokale indkøbsringe, naboaftaler og lignende kan være en udmærket måde at arbejde på, men det er sådan set genopfindelse af den gamle andelstanke,« mente Sven Aage Steenholdt fra Vejle Amts Familielandbrug, mens andre, heriblandt hans nabo, formand for Familielandbruget SydVest Henrik Bertelsen, foretrækker samarbejdet i nærområdet.
Han er formand for en indkøbsforening, som tegner toårige aftaler på medlemmernes vegne.
Uffe Bie, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, fremhævede også de mange muligheder for alliancer mellem primærproducenter, forarbejdningsled og aftagere. »Det er noget, vi som økologer er meget opmærksomme på. Vi har simpelt hen brug for de alliancer, så vi kan afsætte vores produktion og øge indtægten,« sagde Uffe Bie.
Formand for Danske Deltidslandmænd Niels Petersen Qvist afviser ikke nogen af mulighederne:
»Man er kun sig selv til at arbejde for at få den rigtige afregning for sine produkter. Så man må lade være med at klynke og afsøge markedet. Handler man med et grovvareselskab, kan man samle sine indkøb og leverancer og få en større volumen i handelen - og prøve at forhandle sig til en ordentlig aftale. Vælger man nabo- eller nærområdemodellen, gælder det også om at få gode og reelle aftaler med samhandelspartneren,« mener Niels Petersen Qvist.
