Hardi blev bedst i tysk test

De såkaldte i-funktioner i en Hardi Commander 4500i beviste deres værd i grundig tysk test af autovaskeprogrammer.

Med en kemi-opløsning på blot 0,02 i restmængden af vand i sprøjten efter endt autovask løb en Hardi Commander 4500i med førstepladsen i en test af en række sprøjters vaskeevne.

Hardis lave restmængde ligger endda 12,5 gange under kravet i ISO 16119-standarden.

Testen er udført af Julius Kühn Institut i Tyskland, og hele testen vil kunne læses i marts-nummeret af det tyske landbrugsfagblad, Top Agrar.

Hardi fremhæver selv i en pressemeddelelse, at det gode testresultat først og fremmest skyldes sprøjtens såkaldte i-funktioner, altså de intelligente eller automatiserede funktioner, der kan tilvælges på Hardis Commander-serie og visse Navigator-sprøjter.

AutoWash startes således blot ved tryk på en knap i traktorkabinen og gennemløber en helt fast og ens vaskeprocedure fra gang til gang.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle