På en af Carl Alfred Carøes tre marker med vinterbyg var cirka halvdelen af planterne angrebet af havrerødsot. Derfor blev det i tirsdags besluttet, at den skal sås om med vårbyg.
Det er efterhånden nogle år siden, Carl Alfred Carøe sidst havde vinterbyg på sin ejendom ved Hammelev mellem Haderslev og Vojens.
Lige nu er motivationen, for at vinterbyg igen skal have en fast plads i sædskiftet i fremtiden, da også en del under frysepunktet.
En del af planterne på de tre marker med vinterbyggen han såede tidligt i september er nemlig angrebet af havresot. På den største af markerne i så svær grad, at han sammen med sin planteavlskonsulent, Finn Olsen fra Sønderjysk Landboforening, i tirsdags besluttede, at den skal sås om. De to andre marker får dog lov at stå, selvom cirka en tredjedel af planterne er angrebet af havrerødsot.
Kræver mindst 10 hkg ekstra vårbyg
»Hvis vinterbyggen ikke var angrebet af havrerødsot, ville den formentlig give 65-70 hkg pr. hektar. Det kommer den dog langt fra til. For cirka halvdelen af bygplanterne er så hårdt angrebet af havrerødsot, at de ikke vil sætte aks. Derfor vil udbyttet formentlig komme til at ligge på 30-35 hkg pr. hektar, og så kan det bedre betale sig at så vårbyg,« siger Finn Olsen.
Han tilføjer, at man ved vurderingen af, om en mark med vinterbyg skal sås om, kan tage udgangspunkt i, at den vårbyg man sår skal give mindst ti hkg mere pr. hektar, end vinterbyggen ville have gjort, hvis den havde fået lov at blive stående.
Det er tilfældet på de to øvrige marker hos Carl Alfred Carøe. Her er cirka en tredjedel af vinterbygplanterne angrebet af havrerødsot. Dermed vil udbyttet i vinterbyggen formentlig blive på cirka 45 hkg pr. hektar, og det er tilstrækkeligt til, at han har valgt at lade dem stå. Både fordi han ikke kan være sikker på at avle 55 hkg pr hektar i vårbyg på den uvandede JB3-jord, og fordi han derved får lejlighed til at se, hvor store udbyttetab angrebene af havrerødsot koster.
Ingen sortsforskelle
Carl Alfred Carøe har sået hybridsorten Trooper på alle tre marker med vinterbyg. For at spare på den dyre udsæd såede han allerede 3. og 4. september. Men ved en fejl kom han til at så med en lidt for høj udsædsmængde, så udsæden slap op.
Derfor såede han den konventionelle sort Matros i et enkelt træk et par uger efter, at han var færdig med at så Trooper. Det er meget tydeligt at se nu, da striben med Matros stort set ikke er angrebet af havrerødsot. Det har dog ifølge Finn Olsen ikke noget med sorten at gøre. Men er alene et spørgsmål om, at tidlig såning øger risikoen for angreb af havrerødsot.
Faktaboks
- Carl Alfred Carøe
- Hammelev ved Vojens
- SKal så én af sine tre marker med vinterbyg om på grund af angreb af havrerødsot
