HCP klar til at finansiere traktorer

Den danske importør af Deutz-Fahr, Same og Lamborghini er på banen med finansieringsløsninger i samarbejde med SDF Financial Services.

Danske HCP indleder nu samarbejde med Rabobanks datterselskab om finansiering ved køb af traktorer.

Navnet SDF Financial Services indikerer, at der er tale om en fabriksfinansiering. Det er imidlertid ikke tilfældet. I Danmark er SDF Financial Services et samarbejde med HCP Nordic, alle Deutz-Fahr-, Same- og Lamborghini-traktorforhandlere i Danmark og Rabobanks datterselskab, De Lage Landen. Målet er at tilbyde kunderne skræddersyede og konkurrencedygtige finansieringsløsninger, når de har valgt en SDF-traktor.

HCP’s markedschef, Johnny Hansen, er både glad og stolt af samarbejdet.

Totaløkonomien er vigtig

»Med De Lage Landen i baggrunden er der både sikret finansiel stabilitet og et fantastisk »velsmurt« administrativt maskinrum allerede inden lanceringen,« siger han i en pressemeddelelse.

HCP´s danske salgschef for traktorer, Thomas Birkballe, er sikker på, at tilbuddet om finansiering vil styrke SDF-traktorerne.

»Når kunderne vælger traktor, har det stor betydning for hverdagen mange år frem i tiden. Det samme gælder valget af forhandler og finansieringspartner – traktorens kvalitet, pris, serviceomkostninger, brændstofforbrug, levetid, bytteværdi og finansiering er alt sammen elementer i den bedste totaløkonomi,« mener han.

SDF Financial Services trækker på De Lage Landens etablerede organisation i Danmark og har ansat Ulrik Eg Jensen til at servicere HCP´s forhandlere og deres kunder.

jch

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle