På Knuthenlund har man lagt om fra økologisk til biodynamisk landbrug.
Man skal ikke tage fejl af os. Vi har måske nok nogle ideer om landbrug, som konventionelle landmænd ikke deler. Men vi gør det her for at tjene penge. Selvfølgelig. Og vi er lige så optaget af optimere driften som alle andre. Det har vi til fælles.
Godsejer og nyslået biodynamisk landmand Susanne Hovmand-Simonsen er vant til, at folks opfattelse af biodynamisk landbrug dækker hele spektret fra »det eneste rigtige« til »det rene hokuspokus«. Og det har hun det fint med, for der er god efterspørgsel på godsets oste, mel og kød, der fra september sælges under demeter-mærket.
Industri-økologi
»Jeg er virkelig glad for, at fødevareindustrien har taget økologien til sig. Det har både dyrene, jorden, vandet og vi mennesker alle glæde af. Men mit landbrug kan ikke konkurrere med Arlas økologiske mælk.«
Kort fortalt er biodynamisk landbrug en slags overbygning til økologien, men med skrappe regler til driften. Regler, som man i forvejen langt hen ad vejen opfylder på godset, men som man ikke rigtig har kunnet tjene penge på.
»Vi har drevet gården økologisk i 10 år, og vi er stadig økologer til fingerspidserne. Så det er ikke noget brud med den økologiske tankegang. Men vi er andet og mere end økologer. Økologimærket har nogle begrænsninger på den måde, at vi ikke bliver honoreret for det ekstra, vi gør her på Knuthenlund,« fortæller Susanne Hovmand-Simonsen.
Det »ekstra«, man gerne vil have honoreret på godset i Stokkemarke, er biodiversitet i bred forstand. Der skal være mange forskellige afgrøder i sædskiftet og både køer, svin og får i foldene. Og så skal insekterne tilgodeses med insektvolde mellem markerne, så de hjælper med at udrydde skadedyr.
Ægte rødt med horn
På godset er køerne af den ægte røde slags med horn og opført på FAOs liste over truede husdyrracer. Gederne er skiftet ud med 400 østfrisiske malkefår, »fordi det ikke er ansvarligt at aflive gedekid, når kødet ikke kan sælges.« Og svinene, der tøffer rundt i den stride vinterblæst, der fra Østersøen fejer ind over Lollands flade slette, er helt uvidende om, at de er blandt de sidste i verden af den gamle danske sortbrogede slags. Racerne er ikke valgt, fordi de økologiske regler forlanger det, men fordi det har god mening hos godsejeren:
»Vi tror på, at det er fremtiden for landbruget. Det giver ikke mening at plage en masse industridyr til et højere og højere udbytte. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det også er det, som forbrugerne vil have,« slutter Susanne Hovmand-Simonsen.
