Her går ærter godt

»Vi har dyrket ærter i de sidste 12 år, og det er kun gået galt en enkelt gang,« siger Torben Østergaard fra URD Tritho i Litauen, hvor han i år dyrker ærter på cirka 300 hektar.

»Vi har i regelen fire-fem år imellem ærteafgrøderne, og som en ekstra fordel oplever vi altid, at hveden efter ærter giver to ton mere end ellers.«

Der er faldet nogen regn over Baltikum, men fugtigheden må gerne fortsætte i de kommende uger, ikke mindst af hensyn til vårbyg, havre og ærter, hvor afgrøden i nogle marker er længe om at komme op.

Vintersæden er skredet igennem, og afsluttende aksbeskyttelse skal ske, når vejret er til det.

»Nu gør vi klar til at så vinterraps på cirka 800 hektar fra cirka 10. juli. Vi har jo rigeligt med jord, og derfor tager vi typisk 6-800 hektar ud, tager brakstøtten for jorden og sår vinterraps efterfølgende i juli. Vi skal helst være færdige før høst - raps efter hvede er for risikabelt her,« siger Torben Østergaard.

»På den måde strækker vi sæsonen og udnytter maskinerne maksimalt. Vintersæden sår vi allerede fra cirka 20. august og er færdige 20 september for at få kraftige planter, der kan modstå vinteren.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle