Holland er en stor eksportør af kalvekød og også en meget stor importør af spædkalve. For Danmarks vedkommende konkurrerer vi med hollænderne på såvel eksport- som hjemmemarkedet, ligesom de aftager hovedparten af vores eksporterede spædkalve.
I Holland blev der i 2012 slagtet 1,4 mio. kalve (dyr på højst 12 måneder). Heraf var 1 mio. stk. til hvidt kalvekød, hvor hovedfoderet er mælkeerstatninger. De 400.000 stk. er såkaldte rosé-kalve, hvor hovedfoderet er kraftfoder. De fordelte sig på 214.000 med en slagtealder under otte måneder og 194.000 over. I Danmark blev i 2012 slagtet 138.000 stk. under 12 måneder, hvoraf "kun" 1.400 stk. var under otte måneder.
Holland importerede 865.000 kalve i 2012, hvoraf de 31.000 (3,6 pct.) kom fra Danmark. Holland har en eksport af kalve på omkring 125.000 stk. Nettoimporten på 740.000 dyr udgør godt halvdelen af de årlige slagtninger.
Den hollandske produktion af kalvekød er domineret af den private gruppe, VanDrie. Hovedparten af deres produktion er hvidt kalvekød, som er en integreret produktion, hvor de har kontrol med hvert et trin i kæden. De slagter ca. 1,4 mio. kalve årligt på anlæg også i Frankrig, Belgien og Tyskland. De har også en stigende produktion af rosé kalvekød, selv om hovedparten her er produceret af frie producenter.
Styrker og svagheder i Danmark
Landbrug & Fødevarer har haft det internationale konsulent- og analysefirma Gira til at se nærmere på kalvemarkedet i Danmark sammenlignet med Holland. De har bl.a. vurderet den danske kalveproduktion gennem en såkaldte SWOT-analyse.
Konklusionen er klar: Den danske kalveproduktion har meget svært ved at konkurrere med den meget større og specialiserede internationale kalveproducent og slagterivirksomhed, VanDrier. Gira finder, at vi bør undgå direkte konkurrence med dem på hovedmarkederne. Vi bør fokusere mere på hjemmemarkedet og eventuelt undersøge mulighederne for et mere forpligtende samarbejde med detailhandlen for at få afsat mere dansk kalvekød her. Et argument kunne være, som Gira omtaler som en af vore styrker, at vi har et højere velfærdsniveau end potentiel import.
Gira ser desuden en mulighed for at satse mere på de andre nordiske lande. Der kunne måske også være muligheder for »nicher« i Rusland og Asien og måske i Den Arabiske Golf. En mulighed kunne også være en større satsning på den Iberiske Halvø, hvor produktionen ikke ligger så langt fra den danske. På mange andre sydeuropæiske markeder er kød fra kalve under otte måneder kun lidt efterspurgt.
Produktionsmæssigt har vi især større omkostninger til foder, dyrlæge og medicin samt strøhalm, end de har i Holland. På den anden side må de betale for at komme af med husdyrgødningen.
Gira ser en trussel i, at eksporten af spædkalve til Holland kan presse priserne op. Velfærdsgrupper i Holland stiller krav om, at kalve til produktion af rosé kalvekød til det hollandske hjemmemarked ikke må transporteres mere end otte timer, hvilket kan gøre, at de ikke kan indføre kalve til denne produktion fra f.eks. de baltiske lande.
