En miljøgodkendelse indeholder mange vilkår, som både ejer og ansatte skal kende til.
Får alle svineproducenter læst deres miljøgodkendelse på 100-150 sider grundigt igennem, så de er helt sikre på, hvilke vilkår de skal overholde? Miljørådgiver Annette Lykke Pejtersen, Svinerådivning Vest, oplever tit, at det kan være en udfordring for svineproducenterne at få klarhed over alle de vilkår, der følger med en miljøgodkendelse. Derfor har hun og kollegerne i Herning gennem det sidste par år lavet et vilkårsark.
"Vilkårsarket trækker de vilkår frem, som svineproducenten skal være opmærksom på i sin hverdag, og som direkte har indflydelse på hans produktion," siger Annette Lykke Pejtersen.
Hun sammenligner vilkårsarket med en minimanual for mejetærskeren: Den fortæller kort og præcist det der er nødvendigt at vide. Når kommunen kommer på tilsynsbesøg tager de også udgangspunkt i opstillede vilkår.
"Hvis de stillede vilkår ikke er overholdt kan det medføre indskærpelser eller i værste fald en bøde," påpeger hun.
Hun bestræber sig på at koge de 100-150 sider ned til højst to sider, som i korte vendinger og i et letforståeligt sprog præciserer, hvad det er, miljøgodkendelsen stiller særlige vilkår om. Det kan for eksempel være om brug af fytase, præcise vægtgrænser, hvornår godkendelsen senest skal være udnyttet og hvilke teknologier man har valgt med dertilhørende dokumentationskrav.
"Men også krav til markbruget trækker vi frem og sender til planteavlskonsulenten," forklarer hun.
Forståelse
I Svinerådgivning Vest oplever de, at svineproducenten med dette vilkårsark i hånden får en bedre forståelse for de særlige krav, der følger med miljøgodkendelsen.
"Jeg medgiver, at det kan være vanskeligt at forstå det sprog, miljøgodkendelsen er skrevet i," lyder det fra konsulenten.
Hun ser gerne, at miljømyndighederne blev bedre til at skrive kortere. Men faktum er, at de vilkår der er nævnt i miljøgodkendelsen juridisk set er bindende for svineproducenten, og at både ejer og ansatte skal kende til vilkårene.
På svinekongressen i Herning præsenterede hun sin idé i konkurrence med fem andre idéer for rådgivere. Ved den efterfølgende afstemning fik hun en flot andenplads.
