Svar: De kan nok ikke overvurderes. De viser jo, at næringstofudvaskningen fra dyrkede arealer i flere tilfælde er lavere end fra naturområder. Det viser også, at vi generelt ligger mellem ti og tyve procent lavere i udvaskning, end beregningerne ellers viser. Kort og godt hviler vandplanernes krav og nedsat udvaskning på et meget tyndt grundlag. Til gengæld bliver enkelte meget hårdt ramt. Vi har et eksempel på en landmand, der har drænvand med ekstremt lavt kvælstofindhold, men som ifølge vandplanerne alligevel skal indrette sig med 50 procents efterafgrøder. Han har godt 200 hektar og mister 380.000 kroner om året. Den slags går jo ikke.
De er anderkendt bredt af forskere. Der er også et tydeligt mønster i alle prøverne, og ikke noget, der tyder på ”mærkelige” udsving.? Hvordan skal der så sættes ind nu?! Vi må presse på alle steder med budskabet om at de generelle virkemidlers tid er forbi. Der er heller ikke belæg i de eksisterende vandplaner for at udlægge målrettede efterafgrøder. Det er målrettede virkemidler som stenrev, udplantning af ålegræs, dyrkning af muslinger, der er vejen frem. Og her har vi brug for at få sat undersøgelser og forskning i gang, så vi bruger de virkemidler, der er mest hensigtsmæssige under de forskellige forhold. Nøglen til at forbedre miljøet og lette landbrugets konkurrence- og vækstevne vil i mange tilfælde være at placere indsatsen andre steder end på dyrkningsfladen.
Ja! Vi må have udbredt budskabet og få mange flere til at tage de tre prøver i vintersæsonen næste år. I år tog nordjyderne godt 100 af de 239 prøver. Det vil give fagligheden et løft, når vi kan vise, hvordan forholdene er ude i virkeligheden - vandmiljøet.
lha
Kontakt formanden på th@landbomail.dk
