Hvad er din umiddelbare reaktion?

Vi spørger Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion om reglen om, at skråninger ikke må pløjes mellem høst og forår.

Jeg er dybt overrasket. Det vidner om en styrelse, som fuldstændigt har mistet jordforbindelsen. Det er en helt unødvendig regulering, som vil løse et ikke-eksisterende problem med de aller mest drastiske midler. Det er overimplementering af EU-regler, der bare er så langt ude.

Der er mange landmænd med marker i kuperede egne af Danmark, som bliver berørt. Der kommer til at ligge små arealer fra 2.000 kvadratmeter og opefter - mange af dem af dem midt inde i marken. Det bliver helt uoverskueligt for enkelte landmænd, og begrænsningen er så stor, at det reelt er at sidestille med en ekspropriation. Alternativt skal man ud og så skråningerne om foråret og ødelægge den vintersæd, der er sået om efteråret.

I flere høringssvar i efteråret er vi gået kraftigt imod ordningen. Foreløbig presser vi på politisk med alt, hvad vi har. Forhåbentlig får ministeren øjnene op for, at det her er helt unødvendigt i Danmark. EU-direktitivet er møntet på bjerge, hvor der kan være tale om erosion.

Der, hvor problemerne måtte være, kan man tage fat i dem og håndtere dem. NaturErhvervstyrelsen har valgt den dyreste og mest restriktive løsning på et problem, som stort set ikke findes her i landet. Man kunne have valgt 20 graders hældning frem for de 12, eller man kunne have gjort som i Tyskland, hvor man ikke må pløje fra 1. december og et par måneder frem.

Der står intet i GLM-direktivet om faste regler for at undgå erosion. Det er noget, man har grebet i den fri luft fra et fint kontor inde i København. Det er som om, man er paniske for at få en løftet pegefinger fra EU-Kommissionen. Der er heller ikke lavet konsekvensberegninger af indgrebet. Der kan laves målrettede indgreb enkelte steder.

loh

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle