Hvad kan politikere og folkevalgte gøre for at lette vejen ind i landbruget for de unge?

Skal jeg rejse, eller vil I give os lov til at være her?

»Jeg har tænkt, om man skulle rejse med det samme, for jeg har været i tvivl om, hvorvidt politikerne egentlig vil have os. Det ønsker jeg stadigvæk svar på, selv om signalerne har ændret sig nu,« siger Martin Aadal Stokkebye, 26, Bygholm Landbrugskole.

»Hellere i går end i dag,« siger han til spørgsmålet om egen etablering. Drømmen er 150-200 køer, gerne under ekstensive forhold, som han kender fra et ophold i Irland.

»Jeg er åben for at starte i lejede bygninger. Den måde startede min far på, og det gik godt.«

Martin Aadal Stokkebye, Nyborg

Giv os plads til at tænke i alternativer

»Vi bliver begrænset i at skulle tænke i kasser og faste systemer. Jeg vil gerne have plads og lov til at udfordre de gængse virksomhedsmodeller,« siger Mads Mortensen, næstformand i LandboUngdommen.

»Det handler om at finde veje for ekstern kapital, selskabsdannelser m.v. Og den forenkling, som landbrugsministeren vil gennemføre, bør starte med at gøre op med datotyranniet. Vi ønsker os et professionelt, effektivt landbrug, som er i harmoni med natur og miljø. Og vi ønsker en politisk dagsorden, som også holder efter næste valg.«

Mads Mortensen, 26 år, Aars

Giv os en plan, hvor den røde blok er med

»Lav 16-punktsplanen om til en 20-punktsplan og få de røde med i den, så vi har det lange perspektiv foran os,« siger Hans Klemmensen, 25, elev på Bygholm.

»Lige nu er det jo hamrende usikkert at etablere sig. Vi aner ikke, hvad der sker efter næste valg.«

Hans Klemmensens ser i første omgang sig selv med en deltidsbedrift med slagtefjerkræ, som eventuelt kan vokse videre derfra.

»Det kan være i samarbejde med andre. Der er faktisk mange måder at etablere sig på, hvis man vil og tør.«

Hans Klemmesen, 25 år, Bygholm

Eksterne investorer kan være vejen frem

»Der burde gives bedre muligheder - og blive mere almindeligt, at eksterne investorer kunne skyde penge ind i landbruget,« siger Rasmus Stenbek, 24, der ser sig selv som mælkeproducent senest om tre-fem år. Han kommer fra et kvægbrug ved Næstved med 180 jerseykøer, men en hjemlig overtagelse er ikke fast besluttet.

»En investering udefra, eksempelvis 10 mio. kr. til en ny stald, kunne evt. forrentes efter mælkeprisen,« siger han.

»I øvrigt virker støtteordningerne for dårligt, fordi alle kan søge. De burde gives til dem, der har mest behov.«

Rasmus Stenbek, 24 år, Næstved