Et af de helt store spørgsmål lige nu er - hvad skal vi leve af? Det spørger regeringen sig selv om, og den har ikke fået noget svar men derimod parkeret de mulige svar i en række kommissioner og udvalg. Og der går jo nok lang tid, inden vi hører nogle mulige svar fra Natur- og Landbrugskommissionen, Produktivitetskommissionen, Trepartsforhandlingerne, og hvad der ellers vil blive sat i gang af udredningsarbejder. Indtil videre er ingen af delene kommet i gang.
Hvad skal vi leve af? - spørger man sig selv rundt om i hele Europa i disse dage. Med gældskriser i et hidtil uhørt omfang blandt europæiske regeringer og udsigt til lav vækst i hele den vestlige verden i rigtig mange år frem er Danmark ikke det eneste land, der har svært ved at finde svaret på det relativt simple spørgsmål.
Den seneste rapport fra De Økonomiske Råd, som ikke fik den store opmærksomhed, udkom 3. november, hvor regeringen havde valgt at komme med finanslov samme dag. Som så heller ikke fik nogen opmærksomhed, fordi Papandreo ville lave folkeafstemning om redningspakken for Grækenland. Tankevækkende så hurtigt en analyses aktualitet kan blive overhalet af de barske realiteter i den virkelige verden.
I den glemte rapport fra De Økonomiske Råd konkluderes, at hverken investeringerne eller privatforbruget kan drive væksten. Det er i sig selv slemt nok, men desværre er det nye, at også eksporten aflyses som vækstmotor for dansk økonomi. Det skyldes netop, at hovedmarkederne for eksporten fortsat er i Europa, hvor alle vækstudsigter er gået i stå. Væksten findes kun i Asien, og her er Danmark slet ikke stærk nok til at kunne erobre tilstrækkeligt store markedsandele.
Ser man isoleret på fødevareerhvervet, er fremtidsudsigterne for afsætning langt fra så dårlige. For det første bliver fødevareforbruget i den vestlige verden ikke ramt af stor tilbagegang. Heller ikke selv om vi i Europa skulle havne i kollektiv økonomisk recession. Samtidig er det netop fødevareforbruget, der vokser i Asien som følge af den fortsatte vækst, der trods alt er i økonomien her. Hele seks pct. vokser forbruget med.
Landbrug & Fødevarers egne beregninger viser, at fødevareerhvervet har et stort eksportpotentiale. Faktisk er potentialet så stort, at den nuværende eksport på knap 110 mia. kr. vil kunne hæves til 156 mia. kr. inden for de kommende fem år. Hvor stor en del af det potentiale fødevareerhvervet, og dermed Danmark, får høstet, er usikkert. Ligesom en række nationer befinder en del landbrug, der skal levere råvareinputtet til den fremtidige eksport, sig også i en gældskrise. Hvis det lykkes at komme gennem gældskrisen uden produktionslukninger, og der samtidig bliver skabt rum for investeringer i yderligere produktionskapacitet, vil meget af potentialet kunne nås - om ikke det hele. Sker det modsatte, falder mulighederne bort, og så skal vi lede længe efter tilsvarende eksportmuligheder for Danmark de kommende fem-ti år. Og spørgsmålet: "Hvad skal vi leve af" vil få helt ny og stærkere aktualitet.
