De aktuelle prisfald har næsten fordoblet antallet af heltidslandmænd med likviditetsproblemer.
Videncentret for Landbrug har regnet på, hvad de aktuelle prisfald på mælk, svinekød, korn og minkskind betyder for landbrugets indtjening.
»Beregningerne viser, at hver tredje heltidslandmand nu har så dårlig indtjening, at der ikke er likviditet til at betale afdrag, spare op eller investere ud over de basale reinvesteringer.
Sammenlignet med 2013, der var et rigtig godt år for landbruget, har 15 procent mistet evnen til at generere positiv likviditet. Antallet af landmænd med likviditetsproblemer er altså næsten fordoblet,« siger erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videncentret for Landbrug, og tilføjer, at endnu flere kan få likviditetsproblemer i 2015.
For de landmænd, som har en høj gældsprocent, og som samtidig har svært ved at få finansieret et likviditetsunderskud, betyder det, at de har akutte økonomiske vanskeligheder.
Det drejer sig ifølge beregningerne helt aktuelt om 20 procent af bedrifterne, og også her er der tale om en fordobling i forhold til 2013.
Langsigtet indtjeningsevne
Disse meget store udsving i priserne og indtjeningen fra år til år siger imidlertid ifølge Klaus Kaiser ikke ret meget om virksomhedernes evne til at overleve på længere sigt.
Videncentret for Landbrug har tidligere beregnet landbrugets mere langsigtede indtjeningsevne ud fra mere normale priser renset for konjunktur.
Beregningerne viste dengang, at 15 procent eller 1.710 bedrifter med en overvægt af kvæg- og svinelandbrug havde alvorlige økonomiske vanskeligheder med en gældsprocent på over 70 og en negativ likviditet.
»Den finansielle sektor er i reglen udmærket klar over, at der bør foretages en mere langsigtet vurdering, og derfor lukkes der ikke bare ned for kreditten, hvis landmanden er i akutte økonomiske vanskeligheder,« siger Klaus Kaiser.
I den sammenhæng gør han også opmærksom på, at ca. halvdelen af dem med høj gæld og likviditetsproblemer er så effektive målt på overskudsgraden, at et ejerskifte ikke vil forbedre indtjeningen. For denne gruppe af landmænd er det mere relevant at finde en ordning med en rekonstruktion, så gælden kommer til at stå mål med indtjeningen.
Danmark kan blive vinder
Mens dele af landbruget stadig har store økonomiske udfordringer både på kort sigt og på længere sigt, er der ifølge Klaus Kaiser også lyspunkter, fordi der i fremtiden vil være et stærkt stigende behov for fødevarer.
»Danmark er som landbrugsland begunstiget af en meget veludviklet infrastruktur, teknologi og knowhow på et meget højt niveau, et relativt stabilt klima med rigelig adgang til vand. Derfor tegner Danmark til at blive en af fremtidens vindere inden for landbrugsproduktion.
Det overses normalt, at der findes en stor gruppe af rigtig stærke landmænd. Beregningerne viser nemlig også, at ca. halvdelen af landmændene har en sund økonomi med lav gældsprocent og positiv likviditet. Ses der kun på likviditeten, så er der selv i den aktuelle situation med kraftige prisfald stadig to tredjedele af alle landbrug, som er i stand til at skabe positiv likviditet efter reinvesteringer og privatforbrug,« siger han.
