Hvilke problemer giver dagpengesystemet?

Spørgsmål til Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer

sagen er, at Dagpengekommissionen ikke har løst de problemer, som de nuværende regler giver for vores deltidslandmænd ,- den gruppe af vores medlemmer, som enten permanent eller midlertidigt henter en del af deres indtægter uden for bedriften i et lønmodtagerjob.

Hvad er der galt med forslagene?

Man kan ikke sige, der er noget galt med forslagene. For kommissionen har slet ikke nået at foreslå løsninger for selvstændige. Dét er problemet.

Hvad er det for problemer, de nuværende reglerne giver ?

Sådan som systemet er indrettet nu, kan deltidslandmænd let komme i klemme. De bliver straffet, fordi de har en blandingsindkomst med indtægter dels fra deres landbrug og dels fra et lønmodtagerjob. Hvis en deltidslandmand afskediges fra et lønjob, er systemet ikke ordentligt kalibreret til, at han kan optjene og få dagpenge.

Kan det indrettes bedre?

Det skal det. Vi er nødt til at tænke vores arbejdsmarked i mere moderne baner og indrette dagpengesystemet efter det. Det bliver mere og mere almindeligt med blandingsinkomster, også på andre områder. Med projektansættelser og tidsbegrænsede ansættelser.

Kan du nævne konkrete situationer?

Problemet er der f.eks. for de deltidslandmænd, som er ved at bygge deres bedrift op og som vælger at lægge mange timer i bedriften og færre i lønjobbet. Hvis de mister deres job, kan de ikke få supplerende dagpenge, men bliver straffet for ikke at have timer nok udenfor bedriften.

Hvad vil du gøre ved det?

I Landbrug & Fødevarer vil engagere os i debatten om dagpengesystemet på linje med organisationer som A-Kassen ASE og akademikernes hovedorganisation AC. Det her er et område, der mangler i Dagpengekommissionens arbejde. Det skal løses, og her vil L&F have en stemme.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle