Hvis ikke vi flytter os, flytter andre os - ud af Danmark

En stor del af regningen for CO2-reduktion skal landbruget selv bære. Jais Valeur ser som klimaformand ingen anden udvej end handling, hvis der fortsat skal være landbrug i Danmark.

I siger i rapporten, at landbruget kan reducere med 62 pct. CO2 i 2030? Er det realistisk?

Ja. Vi startede med en fremskrivning, hvor ministeriet mente, at der ikke ville ske en reduktion i landbrug og fødevareerhverv. Vi har nu anvist detaljeret, hvordan vi kan reducere med 62 pct. inden 2030. Det er meget for et erhverv, der nu er den største udleder, fordi energiområdet har reduceret så meget.

Regningen er jo ikke helt lille. 25 mia. kr., og det meste af det skal staten betale?

Erhvervet vil selv bære de 11 mia., mens staten skal tage de 14. Man kan synes, at det er mange penge, men statens del svarer til 250 kr. pr. person i 10 år, og så kan vi få en gennemgribende grøn omstilling. Nu er jeg ikke politiker, men jeg synes ikke, at det er en høj pris, når man tænker på, hvor mange penge der er brugt på investeringer i grøn strøm.

Hvordan skal det foregå?

En stor del af omkostningerne på 11 mia. vil være til udtagning af lavbundsjorder. Der skal udtages 110.000 hektar - det er den langt mest cost-effektive måde.

Er der penge til det?

I vores erhverv er det jo ikke en udgift, men en investering, når man køber jord. Sådan synes jeg også, at man skulle se det i det offentlige regnestykke. At man gjorde det til en balancepost frem for en udgift.

Hvordan har corona påvirket dagsordenen med klimapartnerskaberne?

Alt blev jo sat på hold, fordi corona pludselig fyldte det hele. Corona er ikke positiv, men det har bragt de gode, gamle værdier tilbage i fokus. Nogle politikere var begyndt at lege med idéen om at udflage landbruget, og så ville klimaproblemet være løst.

Det lyder, som om du ser en alvorlig trussel mod landbruget?

Hvis ikke vi flytter os, så kommer der andre og flytter os. Og jeg tror, vi bliver flyttet ud af Danmark.

Bør de politikere så ikke informeres eller oplyses?

Vi skal have en grundlæggende debat om, at vi skal have et landbrugserhverv i Danmark og at vi er et landbrugsland. Vi beskæftiger 200.000 mennesker og står for 20 pct. af valutaindtægterne. Det er ikke noget, vi laver for sjov. Det skaber værdi til samfundet.

Kan man overbevise om det?

Det skal vi. Vi har brug for en mere grundlæggende debat om, at landbruget skal være her. Vi vil gerne have et stort landbrugserhverv, der sikrer arbejdspladser og valutaindtjening. Vi vinder som erhverv, ikke ved at føre retssager, men ved at være med sammen med kunder, forbrugere og markeder.

Men er der rimelighed i, at politikerne vil noget så markant?

Politikerne vil ikke andet end det, som folket vil. Vi har selv valgt dem. Og her kan vi jo se, at klimaet ikke forsvandt af, at coronaen kom. Verden har igen fået klima i fokus.

Tror du, at landbruget kan få anerkendelse på klimaindsats?

Anerkendelse skal man gøre sig fortjent til, men det er da tankevækkende, at en ny rapport viser, at vi er verdens bedste til at producere klimavenlig gris og de tredjebedste i verden, når det gælder mælk. Vi er langt foran. Vi skal turde tage de her snakke.

Oplever du, at der er opbakning hos landmændene?

Ja. I det store hele vil landmændene levere det, der efterspørges. Vi har altid levet af høj fødevaresikkerhed. Nu skal vi have et salgsparameter mere, og det er klima.

Der snakkes jo meget om en co2-afgift?

En rent dansk afgift vil være konkurrenceforvridende. Hvis der kom en i EU-regi, må man kigge på det, men en dansk løsning vil være et problem .

Hvad er den gode grund, ud over at det vil være skidt for landbruget?

En klimaafgift vil måske betyde 13 kroner ekstra for et kilo oksekød. Det vil ramme den enlige mor. Hvis man vil brandbeskatte basisfødevarer, vil det ramme helt skævt. Samtidig vil den brasilianske bøf gå ind i regnskabet med nul-udledning, mens vi skal betale fuld afgift af alle de kilo, vi eksporterer.

Har landbruget råd til en udgift på 11 mia. kr.?

Det er klart, at erhvervet selv skal løfte en del af omstillingen. Man kan ikke forvente, at det offentlige vil finansiere det hele, men det vil ikke vælte erhvervet. Den største del af det vil være gen- og nyinvesteringer i stalde, og det er ikke markant større end det, man alligevel vil gøre.

Faktaboks

Jais Valeur

  • Udpeget som formand for klimapartnerskabet inden for landbrug og fødevareklyngen af regeringen.
  • Adm. direktør i Danish Crown siden 2015.
  • Før det en række lederposter i Arla Foods fra 2000 til 2015.
  • Næstformand for bestyrelsen i bryggeriet Royal Unibrew.
  • Medlem af bestyrelsen i analysevirksomheden Foss.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle