Hvor endte debatten om gebyrer?

Diskussionen om de nye gebyrer på velfærdskontrol er afsluttet i den forstand, at vi i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse har talt os frem til et kompromis, som jeg selv er godt tilfreds med, og som jeg tror, de fleste mindre husdyrproducenter også vil være tilfredse med.

Vi er blevet enige om et oplæg til fødevareministeren til en ny fordeling af finansieringen. Det, vi i Danske Deltidslandmænd oprindeligt ankede over, var jo prissætningen af gebyret. Vi var ikke tilfredse med gebyret som betød, at vore mindre bedrifter med mere end 10 dyr i besætningen fik øget deres gebyr på velfærdskontrol fra 119 kr. om året til 873 kr. pr. besætning om året. Mange mindre husdyrbrugere har jo både to og tre besætninger og får kun besøg en halv til en hel time hvert tredje eller fjerde år. Mange fandt, at det var dråben.

I vores nye forslag lægger vi op til, at besætninger med fra 10 til 40 dyr skal betale et gebyr på 400 kr. om året. For fjerkræ gælder det for dem med under 2.000 stk. Besætninger på over 40 dyr skal ifølge oplægget betale et gebyr på ca. 1.100 kr.

Ja, det tror jeg, selvom der måske ikke bliver 100 pct. tilfredshed. Men det var det kompromis, vi kunne blive enige om i Landbrug & Fødevarer, og jeg er glad for, at det kunne lade sig gøre. Jeg vil samtidig understrege, at Danske Deltidslandmænd selvfølgelig bakker fuldstændig op om, at det veterinære system og velfærdskontrollen skal fungere. Men det er også klart, at når man får så mange henvendelser, som det skete, var jeg nødt til at agere.

Det håber vi sandelig. Det er jo en ny omkostning, der er lagt ud på erhvervet selv. Og jeg håber, ændringen og den nye fordeling bliver sat i kraft med det samme.

hac

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle