Hvor stammer dette billede fra?

Ringer der en klokke, når du kigger på billedet af tærskeholdet, der var på forsiden af LandbrugsAvisens jubilæumsavis i september i fjor?

Så må du gerne kontakte inspektøren på Holbæk Museum, Eskil Vagn Olsen.

Han efterlyser folk, der ved, hvem det er, som er på billedet - og hvornår og hvor i landet, det er taget.

Holbæk Museum åbner 23 marts udstillingen "Ud og ind af industrien", der viser historien om industrier på Holbæk-egnen gennem tiderne.

En af byens stolthed var Holbæk Maskinfabrik, der blev oprettet i 1907 og leverede landbrugsmaskiner som det tærskeværk, man ser på billedet.

Udover tærskeværker leverede Holbæk maskinfabrik alt fra såmaskiner, kartoffellæggere, gødningsspredere og pressere. Maskinfabrikken lukkede ned i 1969.

Kan du genkende billedet, eller ved du noget om andre tærskeværker fra Holbæk-egnen, kan du kontakte museet ved at ringe på telefonnummer 59 43 23 53

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle