Ligesom vi troede, det handlede om at finde miljøløsninger i fællesskab, kom en gammel traver på banen og skabte den klassiske splid.
L&Fs viceformand Thor Gunnar Kofoed, der vel nærmest må kaldes erhvervets miljøminister, går ikke af vejen for et godt politisk slagsmål, men de store, vrede ord har typisk ikke været hans stil. »Vi skal være venner med kritikerne«, var den imødekommende melding efter hans valgsejr i 2018.
Tonen er anderledes hård i hans Facebook-opslag i onsdags:
»Når man den ene dag sidder i fællesskab for at finde fælles løsninger, og så man næste dag bliver dolket i ryggen med et gammelt kendt brugt våben, ja så, er tilliden til fælles løsninger brudt, og så bliver det mega besværligt og utroligt dyrt«, lyder det ildsprudlende fra Knarregaard.
Symbolsk kastebold
Viceformandens vrede handler om en ændring af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3, som regeringen sammen med sine støttepartier er ved at stemme igennem. Den vil betyde, at der ikke længere kan pløjes, sprøjtes og gødes på anslået 37.000 hektar enge og overdrev.
Det er som sagt en gammel traver. Noget lignende blev fremlagt af Helle Thorning-regeringen, men rullet tilbage i Esben Lunde Larsens tid som miljø- og fødevareminister. Politisk har det altså i årevis været en symbolsk kastebold.
I kontante kroner handler det ikke om det helt store. Bevares, 40-65 mio. kr. om året er da en byrde, der angiveligt skal rulles ud over 9.000 bedrifter uden kompensation, men i sammenligning med så meget andet er beløbet ikke stort. Hvorfor så denne vrede?
Slag om principper
Når Thor svinger hammeren, skyldes det en dyb skuffelse over ikke at blive hørt. Sagen har genopfrisket det gamle skel, hvor Naturfredningsforeningen, Friluftsrådet og Jægerforbundet jubler, mens landbruget siger nej. Når ministeren lægger et dobbeltportræt med DNs præsidenten på Facebook og skriver, at »Og så smiler vi og delte glæden over, at det nu bliver forbudt at sprøjte, gøde og pløje beskyttet natur«, så er det netop den fortælling om landbrug mod natur, der har været et mareridt for erhvervet i årtier.
Natur i den lave ende
Spørgsmålet er derudover, om lovændringen egentlig gør ret meget for bedre natur og biodiversitet. I ugebladet Ingeniøren kalder seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience og Hans Henrik Bruun, professor i økologi og evolution ved Københavns Universitet, forslaget for »ren symbolpolitik«, der ikke vil gavne biodiversiteten.
Det pudsige er, at Danmarks Naturfredningsforening nærmest er enig. »Den natur, som berøres af forbuddet, hører til i den lavere ende af skalaen for god natur«, skriver foreningen i sit høringssvar. Over for landbrugsavisen.dk svarer ministeren, at »der allerede i løbet af de første 10 år forventes at være en målbar forbedring af naturtilstanden og biodiversiteten«. Det lyder jo heller ikke af meget.
Er det starten?
Lea Wermelin har aldrig lagt skjul på sit ønske om forandring. »Naturen har det dårligere, end den burde have«, sagde hun i vinter over for en gruppe vrede, sønderjyske landmænd.
Hendes job er ikke at være i lommen på landbruget, men omvendt heller ikke danne par med DN præsidenten. Landbruget håber bare inderligt, det Facebook-opslag ikke er starten på igen at køre den gamle, ødelæggende samfundet-mod-landbruget-debat.
