76-årig Silkeborg-frue var tæt ved at blive Årets Dyreven 2010 for mange års indsats som "mor" for at halvt hundrede egern.
Kærlighed til dyr får 76-årige Erna Thygesen til at bruge utallige timer og mange penge på at hjælpe sine små rødbrune venner. I dette tilfælde en masse egern, som holder til i Sejlgård Plantage tæt ved hendes bopæl på Funder Bakke ved Silkeborg.
For sin mangeårige indsat med at hjælpe nødstedte egern på ret køl, samt for sin utrolige indsats for at afdække og dokumentere egernets adfærd, var Erna Thygesen en af fem nominerede til titlen som Årets Dyreven 2010 i en afstemning, som 5.000 danskere deltog i på initiativ af Dyrenes Beskyttelse.
Erna Thygesen vandt ikke, det gjorde politikeren Christian H. Hansen, men for hende var det ikke titlen og præmien på de 10.000 kr. der talte, men at der blev sat fokus på egern og deres situation. De små vævre egern er nemlig fredede og i fare for at uddø.
Ungerne får flaske
Hendes interesse for egern begyndte for 25 år siden, da der sad fire radmagre egern på hendes terrasse. Hun fandt ud af, at det havde været et dårligt år for egern til at finde mad, og at mange af dem derfor ville dø, og bestemte så, at på Funder Bakke skulle de have det godt.
På altanen står der små nødde-automater, som de små egern lærer at bruge, men de får også nødder med skal på, som de selv skal knække. Erna Thygesen mener, hun hvert år køber nødder for en halv snes tusinde kroner. Alligevel er gran- og fyrrekogler samt bog og agern i skoven deres primære fødekilde.
Sådan cirka 50 egern, hvoraf det halve antal er unger, færdes omkring Erna Thygesens hus. Foruden de voksne egern, der kommer på altanen, er Erna Thygesen også plejemor for egernunger, der har mistet deres mor. Hun opfostrer dem, fodrer dem med flaske og lærer dem at klare sig selv i skoven. Disse egernunger bliver senere sat ud i naturen, og hendes observationer viser, at de klarer sig lige så godt bagefter. Når hun sætter unger ud efter at have opflasket dem, er hun som en mor for dem, tænker på dem og frygter der kan ske dem noget, for eksempel at mår, katte eller ræve skal tage dem.
Egern er forskellige
Da Erna Thygesen begyndte at fatte interesse for egern, vidste hun intet om dyrene, men det har hun lært gennem observationer gennem 25 år. Hun mener, hun er den eneste i landet, der har lavet denne observation og undersøgelse af egern.
Da Erna Thygesen bor tæt ved skoven, har hun alle muligheder for at følge med i egernernes liv fra de er små, se dem vokse op og selv blive forældre.
Fordi hun filmer dyrene fra forskellige vinkler, finder hun ud af, om det er en han eller hun, ligesom hun ser efter specielle kendetegn. Alle egern er vidt forskellige, alle har forskellige farver og mønstre på bagsiden af halen.
Rundt omkring huset har Erna Thygesen lavet egerngange, så egernerne kan komme sikkert til hendes altan og ned igen. Og i træerne hænger der flere egernkasser, som Erna Thygesen selv har lavet. Alle kasserne er isolerede med flamingo.
